Ansvarlig forskningspraksis

Indledning

Ansvarlig forskningspraksis eller god videnskabelig praksis (GVP) er en betegnelse for de normer, der gælder for udfoldelse af videnskabelig virksomhed. Disse normer udvikles løbende inden for de enkelte videnskaber. God videnskabelig praksis bruges her som paraplybetegnelse for det, der internationalt drøftes under betegnelserne good scientific practice, responsible conduct of research (RCR) eller research integrity. Alvorlige brud på ansvarlig forskningspraksis benævnes traditionelt videnskabelig uredelighed (research misconduct).

I Danmark har det traditionelt været overladt til forskningsinstitutionerne at håndtere sager om brud på ansvarlig forskningspraksis. Dette er nærmere beskrevet i artiklen universiteternes værn af videnskabsetikken. Siden 1990’erne har mange sager om videnskabelig uredelighed kunne behandles af et offentligt nævn – tidligere Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU), nu Nævnet for Videnskabeligt Uredelighed (NVU). Nogle sager herom er også blevet indbragt for de danske domstole.

Lov om videnskabelig uredelighed m.v. fastlægger nu rammerne for håntering af brud på ansvarlig forskningspraksis i Danmark. Loven skelner i denne forbindelse mellem tvivlsom forskningspraksis og videnskabelig uredelighed som følger jf. nærmere lovens § 3:

  • Ved tvivlsom forskningspraksis forstås “brud på alment anerkendte standarder for ansvarlig forskningspraksis, herunder standarderne i den danske kodeks for integritet i forskning og andre gældende institutionelle, nationale og internationale praksisser og retningslinjer for integritet i forskning”.
  • Ved videnskabelig uredelighed forstås “fabrikering, forfalskning og plagiering, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskning”.

Afgrænsningen af videnskabelig uredelighed bygger på følgende definitioner af fabrikering, forfalskning og plagiering (“FFP”), jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 2-4:

  • Fabrikering: Uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data.
  • Forfalskning: Manipulation af forskningsmateriale, udstyr eller processer samt ændring eller udeladelse af data eller resultater, hvorved forskning fremstår misvisende.
  • Plagiering: Tilegnelse af andres ideer, processer, resultater, tekst eller særlige begreber uden retmæssig kreditering.

Læs mere om dette i artiklen om videnskabelig uredelighed.

Hvordan fastlægges ansvarlig forskningspraksis?

Generelt

Normerne for ansvarlig forskningspraksis udvikles løbende inden for de enkelte videnskaber og diskuteres løbende i forskellige fora nationalt og internationalt. Der findes ikke i dag én autoritativ beskrivelse af alle normer for ansvarlig forskningspraksis, men en række retningslinjer og anbefalinger kan findes i følgende dokumenter:

Nævnet for Videnskabelig Uredelighed (NVU)

En anden vigtig kilde til fastlæggelse og udvikling af normerne for god videnskabelig praksis i Danmark er afgørelser fra Nævnet for Videnskabelig Uredelighed (NVU) og de tidligere Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU). Disse afgørelser, som vedrører spørgsmål om videnskabelig uredelighed, er nærmere omtalt på nævnets hjemmeside.

UVVU udgav i 2009 Vejledninger i God Videnskabelig Praksis med særlig fokus på sundhedsvidenskab, naturvidenskab og teknisk videnskab, der nu omtales som et “historisk dokument”.

Forskningsinstitutionernes arbejde med ansvarlig forskningspraksis

De danske universiteter har fastsat en række retningslinjer m.v. for ansvarlig forskningspraksis, både individuelt og i samarbejde gennem Danske Universiteter. Her kan navnlig nævnes følgende:

Desuden har universiteterne nedsat særlige organer, som præger området gennem praksis og vejledning. Se artiklen om universiteternes værn af videnskabsetikken.

Det Etiske råd

Det Etiske Råd rådgiver og skaber debat om bioteknologi, der berører menneskers liv, vores natur, miljø og fødevarer. Rådet arbejder endvidere med etiske spørgsmål, der knytter sig til sundhedsvæsenet. Det sker bl.a. i samarbejde med Den Centrale Videnskabsetiske Komité.

Særlig lovregulering

På nogle områder findes særlig regulering, hvorom der navnlig kan henvises til følgende artikler på Forskerportalen:

big_0000_Layer 33

Generelle værdier og hensyn

Ansvarlig forskningspraksis afspejler nogle grundlæggende værdier og hensyn, som forskningen generelt bør orientere sig imod.

I Singapore Statement on Research Integrity fremhæves følgende værdier:

  • Honesty in all aspects of research
  • Accountability in the conduct of research
  • Professional courtesy and fairness in working with others
  • Good stewardship of research on behalf of others

I The European Code of Conduct for Research Integrity fremhæves følgende værdier:

  • Honesty in communication
  • Reliability in performing research
  • Objectivity
  • Impartiality and independence
  • Openness and accessibility
  • Duty of care
  • Fairness in providing references and giving credit
  • Responsibility for the scientists and researchers of the future

Den danske kodeks for integritet i forskningen fremhæver honesty, transparency og accountability som de tre bærende principper for ansvarlig forskningspraksis.

Normerne for ansvarlig forskningspraksis berøres også af andre værdier og hensyn. Det gælder bl.a. hensyn til forskningsfrihed og ytringsfrihed og hensyn til de personer eller det objekt, som forskningen vedrører, eller som den får betydning for.

Centrale emner

I det følgende omtales nogle centrale emner for ansvarlig forskningspraksis.

Planlægning og udførelse af forskning

Forskerne er ansvarlige for planlægning og udførelse af deres forskning, herunder at forskningen planlægges og udføres i overensstemmelse med de standarder, der gælder for det pågældende forskningsområde. Det kan fx omfatte indhentelse af fornødne tilladelser, udarbejdelse af forsøgsprotokoller, logbøger og journaler. Herom kan blandt andet henvises til Den danske kodeks for integritet i forskningen, s.8 f.

Læs mere om kravene til planlægning og udførelse af forskning i følgende artikler på Forskerportalen:

Tilvejebringelse og behandling af forskningsdata (dataadministration)

Korrekt håndtering af forskningsdata bidrager væsentligt til at sikre forskningens troværdighed og gennemsigtighed, hvilket er nærmere omtalt i Den danske kodeks for integritet i forskningen, s. 9 f.

Læs mere om kravene hertil i artiklen om administration af forskningsdata.

Publicering og formidling af forskningsresultater

I den danske kodeks for integritet i forskningen (s. 10 f.) anføres følgende normer for forskningspublicering:

i. Forskningsresultater bør publiceres på en ærlig, gennemsigtig og præcis måde.
ii. Publicering af de samme resultater i mere end én publikation må kun forekomme under særlige, tydeligt forklarede og fuldt oplyste omstændigheder.
iii. Hvis primært materiale, data, fortolkninger eller resultater genanvendes, bør der gøres tydeligt rede for dette.
iv. Hvis adgang til og analyse af alle data er underlagt begrænsninger, bør dette oplyses tydeligt over for læserne af publikationen. Detaljerede oplysninger om enhver forskningssponsors rolle i relation til forskningsdesign, indsamling, analyse og fortolkning af data samt beslutninger vedr. publicering bør være angivet i manuskriptet.
v. Ved anvendelse af eget arbejde og arbejde fra andre forskere i en publikation skal der angives tilstrækkelige og præcise referencer hertil.
vi. Forskernes ret til frit at publicere deres forskning bør respekteres.

Disse pligter påhviler de involverede forskere, men forskningsinstitutionerne har også en pligt til at understøtte forskernes opfyldelse af denne pligt, jf. nærmere den danske kodeks for integritet i forskningen, side 11.

Læs mere herom i Forskerportalens artikler om

Forskningssamarbejder

Forskningssamarbejder kan give anledning til en række forskningsjuridiske og forskningsetiske problemstillinger. Læs mere herom i Forskerportalens artikler om Forskningssamarbejder.

Interessekonflikter

Der henvises til Forskerportalens artikel om interessekonflikter.

Særlige krav til visse forskningsprojekter

Sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter

For at sikre at sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter gennemføres videnskabsetisk forsvarligt, har man i Danmark etableret det videnskabsetiske komitésystem. Der henvises til artiklen om det videnskabsetiske komitésystem.

Dyreforsøg

Der gælder særlige juridiske regler om dyreforsøg. Der henvises til artiklen om dyreforsøg.

Socialt ansvarlig forskning

 

Om Forfatteren

Professor, juridisk konsulent for UBVA