Ansvarlig forskningspraksis

Indledning Ansvarlig forskningspraksis eller god videnskabelig praksis (GVP) er en betegnelse for de normer, der gælder for udfoldelse af videnskabelig virksomhed. Disse normer udvikles løbende inden for de enkelte videnskaber. God videnskabelig praksis bruges her som paraplybetegnelse for det, der internationalt drøftes under betegnelserne good scientific practice, responsible conduct of research (RCR) eller research integrity. […]

Læs Mere

Videnskabelig uredelighed

Generelt Ved videnskabelig uredelighed forstås “fabrikering, forfalskning og plagiering, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskning”, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om videnskabelig uredelighed m.v. De tre nævnte former for videnskabelig uredelighed, som ofte betegnes “FFP”, er nærmere defineret i lovens § 3, stk. […]

Læs Mere

Nævnet for Videnskabelig Uredelighed (NVU)

Generelt Nævnet for Videnskabelig Uredelighed (NVU) kan behandle sager om videnskabelig uredelighed efter reglerne i lov om videnskabelig uredelighed m.v., som trådte i kraft den 1. juli 2017. Med loven nedlagdes Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU). Nævnet består af en formand, som skal være landsdommer, og af 8-10 faglige medlemmer, som skal være anerkendte forskere […]

Læs Mere

Universiteternes værn af videnskabsetikken

Generelt Ifølge universitetslovens § 2, stk. 2, skal universiteterne værne om “videnskabsetikken”, hvilket omfatter ansvarlig forskningspraksis i bred forstand. Det gøres gennem oplysning og uddannelse, etisk godkendelse af forskningsprojekter samt håndtering af mistanker om brud på ansvarlig forskningspraksis. Ifølge § 19 i lov om videnskabelig uredelighed m.v., der trådte i kraft den 1. juli 2017, […]

Læs Mere

Det videnskabsetiske komitésystem

Det videnskabsetiske komitésystem For at sikre at sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter gennemføres videnskabsetisk forsvarligt, har man i Danmark etableret det videnskabsetiske komitésystem, der består af regionale komitéer og Den Nationale Videnskabsetiske Komité (DNVK). Det videnskabsetiske komitésystem er etableret ved lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Ethvert sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt skal som udgangspunkt anmeldes til dette videnskabsetiske komitésystem, se nærmere lovens […]

Læs Mere

Dataadministration

Generelt Forskningsdata – forstået som det materiale (i bred forstand), som indgår i forskning – giver anledning til mange juridiske og forskningsetiske spørgsmål og problemstillinger. Nogle af disse spørgsmål er omtalt i andre artikler her på Forskerportalen: Forskning, der omfatter personoplysninger (GDPR) Registerforskning Dyreforsøg Det videnskabsetisk komitésystem Et mere grundlæggende spørgsmål er, hvilke krav der […]

Læs Mere

Adgang til og råderet over forskningsdata

Denne artikel er baseret på et notat, som UBVA har udarbejdet på baggrund af diskussioner på en workshop om emnet, som blev afholdt på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus den 27. februar 2017. Notatet er offentliggjort som en del af et større notat på DEICs hjemmeside. Generelt I dette notat omfatter begrebet ”forskningsdata” både primært […]

Læs Mere

Akademisk frihed

Indledning Akademisk frihed (“academic freedom”) anvendes som en generel betegnelse for den frihed, som navnlig universiteter, deres ansatte og studerende har til at søge efter og formidle viden uden indblanding fra andre. Den har betydning for både forskning, undervisning og formidling. Den akademiske frihed forudsætter en betydelig institutionel autonomi for universitetet samt en individuel akademisk […]

Læs Mere

Forskningsfrihed

Hvad er forskningsfrihed? Del af den akademiske frihed Forskningsfrihed anvendes navnlig til at beskrive forskeres frihed til at vælge forskningsemne, stille spørgsmål, vælge materiale og metoder til at finde svar, samt offentligt at fremlægge hypoteser, resultater og ræsonnementer. Forskningsfriheden ved danske universiteter er forankret i universitetslovens § 2, stk. 2, og § 14, stk. 6. […]

Læs Mere

Interessekonflikter

Generelt om interessekonflikter Interessekonflikter opstår, når forfattere eller deres institutioner samt bedømmere eller redaktører har finansielle eller personlige interesser, som uhensigtsmæssigt kan influere på vedkommendes dømmekraft. Sådanne finansielle interesser kan fx skyldes økonomisk eller anden væsentlig støtte til det konkrete forskningsprojekt, forskerens bijob (fx som ansat eller konsulent) eller forskerens private ejerinteresser (fx aktier eller […]

Læs Mere