Bemærk! Denne artikel omtaler “videnskabelig uredelighed” efter de indtil 1. juli 2017 gældende regler. For en omtale af de nugældende regler henvises til artiklen om videnskabelig uredelighed.

Hvad er videnskabelig uredelighed?

Videnskabelig uredelighed er i forskningsrådsloven defineret således, jf. § 2, nr. 3, i forskningsrådsloven:

”Forfalskning, fabrikering, plagiering og andre alvorlige brud på god videnskabelig praksis, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskningsmæssige resultater.”

Videnskabelig uredelighed forudsætter således et alvorligt brud på god videnskabelig praksis, som skal være begået forsætligt eller groft uagtsomt.

Definitionens tre hovedeksempler på videnskabelig uredelighed – forfalskning, fabrikering og plagiering – anvendes også internationalt og betegnes ofte ”FFP”. Videnskabelig uredelighed er ikke begrænset hertil.

Sager om videnskabelig uredelighed, der har betydning for dansk forskning, kan behandles af Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU).

En historisk gennemgang af uredelighedsbegrebet i Danmark kan bl.a. findes i UVVU-afgørelse af 18. december 2013 om billedmanipulation (sag nr. 1), jf. pkt. 7.1.

I Østre Landsrets dom af 18. februar 2015 (Klarlund-sagen) anfører retten bl.a. følgende om uredelighedsbegrebet:

“På denne baggrund finder landsretten, at området for videnskabelig uredelighed siden 1992 har været karakteriseret ved en bevidst – eller ved en hertil grænsende grov uagtsomhed – tilsidesættelse af grundlæggende krav til videnskabelig forskning. Landsretten finder på samme baggrund endvidere, at området for videnskabelig uredelighed omfatter tilfælde, hvor det med fornøden klarhed må kunne lægges til grund, at den pågældende forsker handlede bevidst eller groft uagtsomt i forbindelse med at forfalske eller forvride det videnskabelige budskab. Den alvorlige skadevirkning, der påføres en videnskabelig forskers omdømme og dermed blandt andet forskerens fremtidige forskningsmuligheder, såfremt forskeren findes at have handlet videnskabeligt uredeligt, taler efter landsrettens opfattelse tilsvarende herfor. I samme retning peger forarbejderne til § 2, nr. 3, i lov om forsknings-rådgivning m.v., som ændret ved lov nr. 552 af 17. juni 2008, hvor der henvises til, at den foreslåede ordning lægger sig op ad den tilsvarende norske model, jf. herved det anførte ovenfor under Retsgrundlaget om § 5 i den norske forskningsetikklov og bemærkningerne hertil. Det fremgår af bemærkningerne blandt andet, at der “stilles strenge krav til skyld for at utvalget skal kunne legge til grunn at det foreligger uredelighet”.”

Østre Landsret fremhæver i samme dom, at det er det for tiden for afgivelsen eller publiceringen af en artikel gældende uredelighedsbegreb, der skal anvendes.

En tilsvarende opfattelse er lagt til grund i Vestre Landsrets dom af 30. marts 2016 i Helmuth Nyborg-sagen.

Eksempler

Videnskabelig uredelighed omfatter blandt andet følgende, jf. § 2 i UVVU-bekendtgørelsen:

Uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data

Se fra nyere praksis:

• UVVU-afgørelse af 18. december 2013 om billedmanipulation (sag nr. 1): Genbrug af de samme figurer, som var søgt sløret ved brug af billedmanipulation, blev sidestillet med uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data.
• UVVU-afgørelse af 28. oktober 2013 (Helmuth Nyborg-sagen): En reference til FN’tain’t data var vildledende for læseren af artiklen, idet denne reference blev benyttet til at understøtte data, som ikke umiddelbart fremgik af den kilde, som referencen henviste til. Der var tale om en væsentlig kilde for artiklens resultater. Udvalget fandt, at der herved var sket et alvorligt brud på god videnskabelig praksis, som måtte sidestilles med “uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data”. UVVU fandt, at indklagede havde handlet i hvert fald groft uagtsomt – og tilføjede, at indklagede ikke efterfølgende havde oplyst en anden reference, hvor de pågældende tal i givet fald kunne findes.
  • Denne afgørelse blev indbragt for Vestre Landsret, der ved dom af 30. marts 2016 fastslog, at Helmuth Nyborg ikke havde begået videnskabelig uredelighed som anført i afgørelsen af 28. oktober 2013.
• UVVU-afgørelse af 29. august 2012 (tælletal): Den metode, der ifølge indklagedes oplysninger til UVVU faktisk var blevet anvendt, fremgik ikke af metodebeskrivelsen i det indsendte manuskript. UVVU fandt, at indklagede herved havde afgivet vildledende og urigtige oplysninger om de metoder, som hun havde anvendt. UVVU lagde til grund, at dette – sammen med urigtige oplysninger om to studerendes bidrag til indklagedes manuskript – udgjorde alvorlige brud på god videnskabelig praksis, som var begået groft uagtsomt, og at der herved forelå videnskabelig uredelighed.
• UVVU-afgørelse af 29. august 2012 (mus): UVVU fandt, at beskrivelsen af de anvendte grupper af mus i en sundhedsvidenskabelig artikel var “usædvanligt upræcis”, og at dele af beskrivelsen ikke kunne være korrekte. UVVU vurderede, at ikke alle de i artiklen beskrevne mus faktisk havde foreligget. Indklagede havde herved givet vildledende og urigtige oplysninger både om det materiale, der var indgået i undersøgelsen, om typen af de i undersøgelsen indgåede grupper af mus og om den efterfølgende sammenlægning af grupperne. UVVU fandt, at dette var et alvorligt brud på god videnskabelig praksis, som var begået forsætligt, og at der herved forelå videnskabelig uredelighed.
• UVVU-afgørelse af 7. juni 2012 (sundhedsøkonomi): I en artikel havde forfatterne anvendt en omkostningsgruppe, der ikke fandt i det omtalte kildemateriale. UVVU fandt, at dette ikke kunne sidestilles med konstruktion af data i UVVU-bekendtgørelsens forstand, men at der objektivt set var tale om en mangelfuld og vildledende redegørelse for de omkostningsgrupper, der var anvendt i undersøgelsen. Dette forhold var imidlertid ikke et alvorligt brud på god videnskabelig praksis, men snarere et spørgsmål om forskningens kvalitet, som UVVU ikke har hjemmel til at tage stilling til.

Uoplyst selektiv eller skjult kassation af egne uønskede resultater

Uoplyst usædvanlig og vildledende anvendelse af statistiske metoder

Se fra nyere praksis:

• UVVU-afgørelse af 18. december 2013 om mangler ved metodebeskrivelse m.v. (sag nr. 2): Væsentlige oplysninger om forsøgspersonerne fremgik ikke af metodebeskrivelen pga. en fejl i redigeringen. Der forelå et alvorligt brud på god videnskabelig praksis, som UVVU dog ikke fandt var begået ved grov uagtsomhed, hvorfor det ikke var videnskabeligt uredeligt.

Uoplyst ensidig eller forvredet fortolkning af egne resultater og konklusioner

Plagiering af andres resultater eller publikationer

Om plagiering henvises til artiklen om plagiat.

Uretmæssig angivelse af forfatterrolle, titel eller arbejdssted

Se fra nyere praksis:

• UVVU-afgørelse af 28. oktober 2013 (Helmuth Nyborg-sagen): UVVU konkluderede, at en ikke-krediteret forfatter (“X”) havde leveret væsentlige bidrag til en artikel, som indklagede stod som forfatter af. X havde frabedt sig medforfatterskab. UVVU fandt, at indklagede herved uberettiget fremstod som eneforfatter til artiklen, og at X’tain’t væsentlige bidrag til artiklen derved blev holdt skjult for læseren. UVVU henviste til, at X kunne være anført på anden vis, eksempelvis som reference eller eller i “acknowledgement”. Et flertal (4 af udvalgets medlemmer) fandt, at indklagede herved havde begået et alvorligt brud på god videnskabelig praksis, og at dette brud var sket forsætligt, hvorved indklagede havde begået videnskabelig uredelighed. Et mindretal (2 af udvalgets medlemmer) var enige med flertallet i, at indklagede burde have oplyst om X’tain’t rolle til tilvejebringelsen af de pågældende data, men fandt efter en samlet konkret bedømmelse ikke, at den manglende kreditering kunne karakteriseres som et alvorligt brud på god videnskabelig praksis.
  • Denne afgørelse blev indbragt for Vestre Landsret, der ved dom af 30. marts 2016 fastslog, at Helmuth Nyborg ikke havde begået videnskabelig uredelighed som anført i afgørelsen af 28. oktober 2013.

Afgivelse af urigtige oplysninger om videnskabelige kvalifikationer

Se også artiklerne om publicering og om formidling og ytringsfrihed.

Ansvar

Om forfatteres ansvar for overholdelse af god videnskabelig praksis, se artiklen om forfatterskab.