Universiteternes værn af videnskabsetikken

Generelt

Ifølge universitetslovens § 2, stk. 2, skal universiteterne værne om “videnskabsetikken”, hvilket omfatter ansvarlig forskningspraksis i bred forstand. Det gøres gennem oplysning og uddannelse, etisk godkendelse af forskningsprojekter samt håndtering af mistanker om brud på ansvarlig forskningspraksis.

Ifølge § 19 i lov om videnskabelig uredelighed m.v., der trådte i kraft den 1. juli 2017, skal alle danske forskningsinstitutioner behandle tilfælde af tvivlsom forskningspraksis, dvs. “brud på alment anerkendte standarder for ansvarlig forskningspraksis, herunder standarderne i den danske kodeks for integritet i forskning og andre gældende institutionelle, nationale og internationale praksisser og retningslinjer for integritet i forskning”. Denne opgave  kan løses af den enkelte forskningsinstitution selv, i fællesskab af flere forskningsinstitutioner eller under anvendelse af ekstern ekspertise. Den enkelte forskningsinstitution skal offentliggøre retningslinjer for behandling af tilfælde af tvivlsom forskningspraksis på institutionens hjemmeside, jf. lovens § 20. Se også Den danske kodeks for integritet i forskningen (2014), s. 19 ff., der indeholder en række anbefalinger til en grundlæggende institutionel platform til håndtering af mistanker om brud på god videnskabelig praksis.

Nogle danske forskningsinstitutioner har oprettet særlige interne organer (”praksisudvalg”) til at varetage det forebyggende og løbende arbejde med at sikre overholdelse af ansvarlig forskningspraksis. Praksisudvalgenes kompetence afhænger af de regler, der er fastsat for deres virksomhed. En oversigt over de eksisterende praksisudvalg ved danske universiteter gives nedenfor i afsnit 2.

Forskning, der angår mennesker, rejser nogle særlige etiske spørgsmål i forhold til forskningens forsvarlighed. En række tidsskrifter, forskningsfonde m.fl. stiller i denne forbindelse krav om en sagkyndig vurdering af forskningens etiske aspekter. Til dette formål er der ved flere danske universiteter i de senere år etableret etiske komitéer (institutional review boards/research ethics committees), hvilket omtales nærmere nedenfor i afsnit 3.

Nogle forskningsinstitutioner har særligt udpegede personer (named persons) til understøttelse af god videnskabelig praksis på den pågældende institution. Dette omtales nærmere nedenfor i afsnit 4.

Det har også været overvejet at indføre whistleblower-ordninger ved danske forskningsinstitutioner, hvilket omtales nærmere nedenfor i afsnit 5.

Endelig spiller undervisning, oplæring og supervision i ansvarlig forskningspraksis en stor rolle, hvilket omtales nærmere nedenfor i afsnit 6.

Praksisudvalg ved danske universiteter

På UBVA-symposiet 2014 var der oplæg om erfaringer og udfordringer med universiteternes praksisudvalg:

 

Nedenfor omtales praksisudvalgene ved de danske universiteter

Københavns Universitet

Praksisudvalget ved Københavns Universitet er nedsat af universitetets rektor. Praksisudvalgets medlemmer udpeges af fakulteternes akademiske råd. Praksisudvalget fungerer som et uafhængigt organ.

Praksisudvalget ved Københavns Universitet har til opgave (1) at bidrage til at klargøre de eksisterende normer for god videnskabelig praksis, (2) at tage initiativ til, at der foregår en drøftelse af normerne for god videnskabelig praksis, og (3) afgive indstilling om konkrete sager vedrørende god videnskabelig praksis, der ikke angår videnskabelig uredelighed. Praksisudvalget kan desuden stille forslag om regler og vejledninger om god videnskabelig praksis. Se nærmere §§ 5-8 i Københavns Universitets regler om god videnskabelig praksis.

Praksisudvalget ved Københavns Universitet har desuden til opgave at vurdere, om anmeldelser modtaget af Praksisudvalget vedrører tvivlsom forskningspraksis eller videnskabelig uredelighed. Praksisudvalget har udarbejdet en særlig blanket til indgivelse af klager.

For nærmere oplysninger om Praksisudvalget henvises til Praksisudvalgets hjemmeside.


Aarhus Universitet

Aarhus Universitet har nedsat Udvalg for Ansvarlig Forskningspraksis og Forskningsfrihed (Praksisudvalget) i henhold til Aarhus Universitets regler for praksisudvalget.

Udvalget har følgende opgaver, jf. reglernes § 7, stk. 1:

  • 1) at videresende anmeldelser om videnskabelig uredelighed til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed og bistå nævnet i dets arbejde, jf. kapitel 3 og i henhold til lov om videnskabelig uredelighed.

  • 2) at behandle anmeldelser om tvivlsom forskningspraksis jf. kapitel 4.

  • 3) at behandle sager om pres på forskningsfriheden jf. kapitel 5.

  • 4) sammen med fakulteternes rådgivere for ansvarlig forskningspraksis og forskningsfrihed at tage initiativ til at der på Aarhus Universitet løbende foregår en drøftelse af retningslinjer for ansvarlig forskningspraksis og forskningsfrihed ved Aarhus Universitet.

  • 5) årligt at udarbejde en opsummerende rapport om de sager, udvalget har behandlet, til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Rapporten indgår i universitetets samlede rapport om forskningsintegritet, forskningsfrihed og ansvarlig forskningspraksis og tilgår de akademiske råd, fakulteternes samarbejdsudvalg, Udvalget for Forskning og Eksternt samarbejde, universitetsledelsen og universitetets bestyrelse.

Udvalget kan tage sager op af egen drift eller efter anmodning fra rektor, jf. regelernes § 7, stk. 2.

Syddansk Universitet (SDU)

Om praksisudvalget ved Syddansk Universitet henvises til:

Aalborg Universitet (AAU)

Om praksisudvalget ved Aalborg Universitet henvises til:

Roskilde Universitet (RUC)

Roskilde Universitet har i 2013 nedsat et praksisudvalg og vedtaget regler om god videnskabelig praksis. Der henvises til:

Forskningsetiske komitéer

Flere universiteter har i de senere år etableret forskningsetiske komitéer, der fungerer som institutional review boards. De forskningsetiske komitéer har til formål at vurdere de forskningsetiske aspekter af forskning, der involverer mennesker, især inden for humaniora og samfundsvidenskaberne. De supplerer det videnskabsetiske komitéssytem, som er etableret til vurdering af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter.

Som eksempler på forskningsetiske komitéer ved danske universiteter kan henvises til følgende:

Københavns Universitet:

Århus Universitet

Særlige rådgivere (Named Persons)

Nogle forskningsinstitutioner har udpeget særlige rådgivere (named persons), som har til opgave at understøtte ansvarlig forskningspraksis i de enkelte videnskabelige miljøer. Ved Københavns Universitet blev ordningen indført på baggrund af den såkaldte UGVP-betænkning.

Rådgivernes opgaver kan fx omfatte følgende:

  • At informere og vejlede om normerne for ansvarlig forskningspraksis
  • At bidrage til, at normerne for god videnskabelig praksis løbende diskuteres i fakultetets faglige miljøer
  • At rådgive enkeltpersoner i forbindelse med deres konkrete mistanker om overtrædelser af god videnskabelig praksis og mulighederne for at påtale sådanne overtrædelser samt konsekvenserne heraf
  • At reagere på konkrete mistanker om overtrædelser af god videnskabelig praksis

I dette interview fortæller professor Jørn Dybkjær Hounsgaard om opgaverne som named person på Københavns Universitet (SUND):

Ved Københavns Universitet er der udpeget 1-2 named persons ved hvert fakultet. Deres nærmere kompetence og virke er fastlagt i fakultetsspecifikke regler. Der kan blandt andet henvises til følgende ordninger:

Ved Aarhus Universitet er ordningen reguleret i Aarhus Universitets regler vedrørende rådgivning om ansvarlig forskningspraksis og forskningsfrihed (2019). Rådgivernes opgaver er fastlagt i reglernes § 6 som følger:

  • 1) at stå til rådighed for uafhængig og fortrolig rådgivning af alle personer med tilknytning til Aarhus Universitet, herunder også forskergrupper, der har spørgsmål til gældende retningslinjer for ansvarlig forskningspraksis og forskningsfrihed, eller er i tvivl, om standarder og retningslinjer for ansvarlig praksis eller forskningsfrihed overholdes.

  • 2) at medvirke til at skabe forståelse for de forskellige forskningsdiscipliners særlige forhold og kunne rådgive forskere og forskergrupper, der deltager i interdisciplinære forskningssamarbejder.

  • 3) at holde sig orienteret om gældende standarder og retningslinjer for forskningsintegritet, forskningsfrihed og ansvarlig forskningspraksis og medvirke til at sikre, at ansvarlig forskningspraksis etableres og vedligeholdes på højt internationalt niveau, og at universitetets og forskernes ret til forskningsfrihed respekteres.

  • 4) sammen med Praksisudvalget at tage initiativ til at der på Aarhus Universitet løbende foregår en drøftelse af retningslinjer for forskningsintegritet, forskningsfrihed og ansvarlig forskningspraksis ved Aarhus Universitet.

  • 5) at udbrede kendskab til og bidrage til undervisningen i forskningsintegritet, forskningsfrihed, ansvarlig forskningspraksis og forskningsetik.

  • 6) at bidrage til universitetets samlede rapport om ansvarlig forskningspraksis og forskningsfrihed ved i anonymiseret form at rapportere om arten af henvendelser en gang om året. Rapporten tilgår de akademiske råd, fakulteternes samarbejdsudvalg, Udvalget for Forskning og Eksternt samarbejde, universitetsledelsen og universitetets bestyrelse.

Rådgiverne ved Aarhus Universitet er i deres funktion uafhængige af universitetets ledelse, jf. reglernes § 1, stk. 2. Rådgivningen er fortrolig, men rådgiverne har dog i visse tilfælde pligt til at foretage indberetning af egen drift, jf. nærmere reglernes § 7, stk. 4.

Ordningen med særlige rådgivere giver anledning til en række juridiske overvejelser, herunder om fortrolighed, aktindsigt, notatpligt og overholdelse af GDPR. Dette er navnlig relevant, hvis den særligt udpegede person skal kunne træffe afgørelse i konkrete sager, eller hvis den særligt udpegede person i øvrigt skal foretage sagsbehandlingsskridt, som kan føre til, at der træffes sådanne afgørelser. Herom kan bl.a. henvises til Københavns Universitets UGVP-betænkning.

Whistleblowers

Det kan få store konsekvenser at anmelde andre for overtrædelser af god videnskabelig praksis – også for anmelderen. Det har derfor gennem tiden været overvejet at indføre en whistleblower-ordning, dvs. en ordning hvor man anonymt kan anmelde mistanker om overtrædelser af god videnskabelig praksis. En sådan ordning giver imidlertid anledning til væsentlige juridiske betænkeligheder, som der bl.a. er redegjort for i den omtalte UGVP-betænkning. Se også UVVU’tain’t Årsberetning (2000), s. 19 ff.

På UBVA-symposiet 2014 blev det diskuteret, om whisteblowers og named persons er vejen frem. Se her:

 

Undervisning, oplæring og supevision

I de senere år er der kommet et øget fokus på undervisning, oplæring og supervision  i god videnskabelig praksis, og Den danske kodeks for integritet i forskningen (2014) indeholder en række anbefalinger hertil. Det fremgår blandt andet heraf, at denne undervisning, oplæring og supervision bør omfatte følgende:

  1. Principper for integritet i forskning
  2. Ansvarlig forskningspraksis
  3. Videnskabelig uredelighed og brud på ansvarlig forskningspraksis, herunder procedurerne for håndtering af mistanker
  4. Relevant regulering

En grundlæggende introduktion hertil bør indgå i alle bachelor- og kandidatuddannelser, mens uddannelsesprogrammer for ph.d.-studerende og postdocs bør omfatte specifik undervisning og oplæring (herunder vejledning) i integritet i forskning. Endelig bør forskningsledere og supervisorer “modtage specifik undervisning og oplæring i integritet i forskning for at underbygge deres mentorroller som led i understøttelsen af en kultur, der er baseret på integritet i forskning”.

Om Forfatteren

Professor, juridisk konsulent for UBVA