Index
BEMÆRK! Denne historiske artikel vedrører UVVU, som pr. 1. juli 2017 blev erstattet af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.
Udvalgene vedrørende videnskabelig uredelighed (UVVU)
Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) var nedsat af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling i henhold til forskningsrådsloven. Udvalgene havde kompetence til at behandle sager om videnskabelig uredelighed af betydning for dansk forskning, jf. nærmere nedenfor.
De tre udvalg
Der var nedsat følgende tre udvalg, som tilsammen dækkede alle videnskabelige forskningsområder:
1) Udvalget vedrørende videnskabelig uredelighed for sundhedsvidenskabelig forskning (USF): Dette udvalg behandlede sager vedrørende forskning inden for menneskelig sundhed, inklusive ernæringsmæssige aspekter. Udvalget behandlede sager vedrørende alle aspekter af såvel grundvidenskabelig som klinisk forskning, inklusive anvendelse af dyremodeller, rettet mod menneskers sundhed og sygdom.
2) Udvalget vedrørende videnskabelig uredelighed for natur-, teknologi- og produktionsvidenskabelig forskning (UNTPF): Dette udvalg behandlede sager vedrørende forskning rettet mod grundvidenskabelige spørgsmål inden for naturvidenskab, datalogi og matematik. Udvalget behandlede endvidere sager vedrørende grundlagsskabende forskning inden for teknologi og produktion, hvor udgangspunktet er et anvendelsesperspektiv rettet mod løsning af problemer eller mod nye måder for at dække samfundets behov.
3) Udvalget vedrørende videnskabelig uredelighed for kultur- og samfundsvidenskabelig forskning (UKSF): Dette udvalg behandlede sager vedrørende forskning inden for det humanistiske og samfundsvidenskabelige område. Udvalget behandlede sager vedrørende forskning inden for alle aspekter af historie og kultur, erkendelsesfag, sprogvidenskab og filologi, æstetiske fag samt økonomi, politologi, sociologi og retsvidenskab.
Disse tre udvalg havde en fælles formand, som skal være landsdommer. Hvert udvalg bestod derudover af seks medlemmer, der skulle være anerkendte forskere.
Reglerne om UVVU fandtes i:
Kompetence
UVVU kunne behandle sager om videnskabelig uredelighed af betydning for forskning udført i Danmark, forskning udført af personer med ansættelse i Danmark eller forskning udført med dansk støtte. For så vidt angår videnskabelige produkter udarbejdet i privat regi, kunne sagen kun behandles, hvis den private virksomhed el.lign. havde ønsket at være omfattet af UVVUs kompetence eller havde ønsket at medvirke til sagens oplysning, se forskningsrådslovens § 31, stk. 1 og 2.
UVVU kunne ikke behandle sager, der vedrørte videnskabelige teoriers holdbarhed eller sandhed eller sager, der vedrører forskningskvaliteten af et videnskabeligt produkt, jf. UVVU-bekendtgørelsens § 3. Se fra nyere praksis:
- UVVU-afgørelse af 22. august 2012: Klagen fandtes at angå forskningskvaliteten.
- UVVU-afgørelse af 7. juni 2012 (sundhedsøkonomi): I en artikel havde forfatterne anvendt en omkostningsgruppe, der ikke fandt i det omtalte kildemateriale. UVVU fandt, at dette ikke kunne sidestilles med konstruktion af data i UVVU-bekendtgørelsens forstand, men at der objektivt set var tale om en mangelfuld og vildledende redegørelse for de omkostningsgrupper, der var anvendt i undersøgelsen. Dette forhold var imidlertid ikke et alvorligt brud på god videnskabelig praksis, men snarere et spørgsmål om forskningens kvalitet, som UVVU ikke har hjemmel til at tage stilling til.
- UVVU-Årsberetning 2010 (sag nr. 5/2010 og sag nr. 6/2010)
- UVVU-Årsberetning 2009 (sag nr. 10)
Optagelse af sager til behandling
Anmeldelser (klager)
En klage til UVVU skulle angå 1) et skriftligt videnskabeligt produkt efter den indklagedes frivillige afgivelse deraf, eller 2) en ansøgning, der er indgivet med henblik på at søge tilskud fra offentlige forskningsbevillinger. Det var en betingelse, at klagen angik forhold omfattet af UVVU’tain’t kompetence (se ovenfor).
En klage kunne angå enkeltpersoner eller grupper af personer. Det var en betingelse, at den eller de indklagede var videnskabeligt uddannet inden for det forskningsområde, som det videnskabelige produkt, der klages over, vedrører.
Videnskabeligt uddannet
Kravet om, at indklagede skal være “videnskabeligt uddannet“, blev indført ved UVVU-bekendtgørelsen fra 2005. Kravet kunne give anledning til tvivl.
- Den, der har opnået en ph.d.-grad, må anses for at være videnskabeligt uddannet, jf. ph.d.-bekendtgørelsens § 1, stk. 1: “Ph.d.-uddannelsen er en forskeruddannelse, der på internationalt niveau kvalificerer den ph.d.-studerende til selvstændigt at varetage forsknings-, udviklings- og undervisningsopgaver i den private og offentlige sektor, hvor der forudsættes et bredt kendskab til forskning.”
- Det er tvivlsomt, om en ph.d.-studerende kan anses for at være videnskabeligt uddannet. UVVU har behandlet sager vedrørende en ph.d.-studerendes ph.d.-afhandling, som vedkommende havde indleveret til bedømmelse, se UVVU-Årsberetning 2007 (sag nr. 3) og UVVU-afgørelse af 2. december 2014.
- Studerende på bachelor- og kandidatuddannelser kan ikke anses for at være omfattet, uanset de som led i deres uddannelse måtte publicere arbejder i videnskabelige tidsskrifter. Hvis ph.d.-studerende anses for omfattet, kan de nye 4+4 og 3+5 ordninger give anledning til tvivl.
- Det er tvivlsomt om en person, der uden formel videnskabelig uddannelse indleverer fx et manuskript til en disputats til bedømmelse, er omfattet. Se hertil UVVU-Årsberetning 2008 (sag nr. 5), hvori UVVU fandt, at UVVU ikke havde kompetence til at bedømme påstået videnskabelig uredelighed i forbindelse med en kulturfaglig artikel, som var blevet trykt i et tidsskrift.
Videnskabeligt produkt
Det kunne i nogle tilfælde også være tvivlsomt, hvornår noget kunne anses for at være et videnskabeligt produkt. Se fra nyere praksis:
- UVVU-afgørelse af 6. maj 2014: Formanden for UVVU afviste at behandle en sag, der angik en kronik i et dagblag. Af begrundelsen fremgår bl.a. følgende:
“Bekendtgørelsen indeholder ikke en nærmere definition af, hvad der forstås ved et skriftligt videnskabeligt produkt, men efter fast praksis fra UVVU indebærer dette et krav om, at der i det indklagede produkt er anvendt videnskabelige metoder, og at der i produktet redegøres nærmere herfor. Det afgørende, for om UVVU kan behandle sagen, er således, om der er tale om et egentligt videnskabeligt produkt, eller om der er tale om en populærvidenskabelig udgivelse, som falder uden for UVVU s kompetenceområde.
Kronikker i dagblade o.l. er som udgangspunkt ikke omfattet af definitionen af skriftlige videnskabelige produkter efter bekendtgørelsen om UVVU § 6. Dette gælder også, når kronikken er forfattet af forskere og er indenfor de pågældendes forskningsfelt. Det er således muligt for forskere at udtale sig i medier, uden at dette automatisk betragtes som videnskabelig rapportering, og uden at eksempelvis en kronik derved bliver et videnskabeligt produkt i UVVU-bekendtgørelsens forstand.
Dette udgangspunkt kan efter praksis fra UVVU fraviges i tilfælde, hvor kronikken har så nær tilknytning til et skriftligt videnskabeligt produkt, at kronikken må betragtes som en egentlig rapportering af det videnskabelige produkts resultater. I sådanne tilfælde stilles der betydelige krav til en tæt sammenhæng mellem kronikken og det videnskabelige produkt, samt reference/henvisning til det videnskabelige produkt.
Dagblade (i dette tilfælde [DAGBLAD]) betragtes som hovedregel ikke som videnskabelige medier, og artikler og kronikker m.v. i dagblade er derfor ikke umiddelbart videnskabelig rapportering, men alene populærvidenskabelig rapportering, hvilket falder udenfor UVVU’s kompetenceområde, jf. ovenfor.
På baggrund af oplysningerne i sagen, herunder indholdet i Kronikken, lægger jeg til grund, at Kronikken alene er udtryk for populærvidenskabelig rapportering. I den forbindelse er det min vurdering, at der ikke er den fornødne sammenhæng mellem Kronikken og artiklen i [TIDSSKRIFT], til at disse kan betragtes som ét videnskabeligt produkt i UVVU-bekendtgørelsens forstand.
Sammenfattende er det derfor min konklusion, at Kronikken ikke kan betragtes som et videnskabeligt produkt, jf. UVVU-bekendtgørelsen § 6, stk. 1, og UVVU kan derfor ikke behandle klagen.”
- UVVU-afgørelse af 3. september 2013: Formanden for UVVU afviste at behandle en sag, fordi den ikke vedrørte et videnskabeligt produkt. Af begrundelsen fremgår bl.a. følgende:
“Efter det oplyste er der tale om en bog med en beskrivelse af [INDKLAGEDE]s fag og begivenheder i hans liv både som retsmediciner og før. På den baggrund finder jeg, at din anmeldelse ikke vedrører et skriftligt videnskabeligt produkt, som eksempelvis em videnskabelig artikel i et fagtidsskrift. Det er i den sammenhæng ikke afgørende, hvorvidt der som anført af dig i bogen sker falsk rapportering af resultater i andre videnskabeligt produkter, her dine videnskabelige artikler i Uge-skrift for Læger, som du har vedlagt din anmeldelse.”
- UVVU-afgørelse af 31. august 2012: To kongresabstracts blev anset for at være videnskabelige produkter, idet UVVU bl.a. anførte følgende:
“Et kongresabstract er et kort, men koncist resumé af et forskningsprojekt – ofte reduceret til 200 – 300 ord – som sædvanligvis skrives efter IMRAD-konceptet i originale videnskabelige publikationer (dvs. ”I” = introduktion (1-2 sætninger); ”M” = metode (ca. 3 sætninger); ”R” = resultater (2-4 sætninger) og (”A”nd) ”D” = diskussion/konklusion (2-3 sætninger). Abstractet til kongresser er ofte skrevet på et tidligt tidspunkt, hvor samtlige data ikke er gennembearbejdede – hvorimod abstracts af tidsskriftsartikler er mere koncise og samtidig lægges direkte i søgemaskiner som PubMed, hvor andre forskere rundt om i verden ved søgning på relevante emner hurtigt kan danne sig et indtryk af, om artiklen er af interesse i sin helhed – fx i forbindelse med løsning på et klinisk problem.
UVVU finder, at de to kongresabstracts må betegnes som skriftlige videnskabelige produkter, idet de præsenterer præliminære resultater vedrørende en videnskabelig problemstilling.”
- UVVU-afgørelse af 2. juli 2012: Udtalelser i et tv-interview kunne ikke anses for at være videnskabelige produkter. UVVU’tain’t formand anførte bl.a. følgende:
“Bekendtgørelsen indeholder ikke en nærmere definition af, hvad der forstås ved et skriftligt videnskabeligt produkt , men efter fast praksis fra UVVU indebærer dette et krav om, at der i det indklagede produkt er anvendt videnskabelige metoder, og at der i produktet redegøres nærmere herfor. Det afgørende, for om UVVU kan behandle sagen, er således, om der er tale om et egentligt videnskabeligt produkt, eller om der er tale om en populærvidenskabelig udgivelse, som falder uden for UVVU s kompetenceområde.
Mundtlige udtalelser i TV o.l. er som udgangspunkt ikke omfattet af definitionen af skriftlige videnskabelige produkter efter bekendtgørelsen om UVVU § 6. Dette udgangspunkt kan efter praksis fra UVVU fraviges i tilfælde, hvor udtalelsen har så nær tilknytning til et skriftligt videnskabeligt produkt, at udtalelsen må betragtes som en egentlig rapportering af det videnskabelige produkts resultater. I sådanne tilfælde stilles der betydelige krav til en tæt sammenhæng mellem udtalelsen og det videnskabelige produkt, samt reference/henvisning til det videnskabelige produkt i udtalelsen.
TV-mediet er som hovedregel ikke et videnskabeligt medie, og udtalelser på TV er derfor ikke umiddelbart videnskabelig rapportering, men alene populærvidenskabelig rapportering. Ved populærvidenskabelig rapportering stilles der begrænsede krav til nøjagtigheden i rapporteringen, eller sagt med andre ord må der ved populærvidenskabelig rapportering være større adgang til at tale i billeder.
Ud fra sagens oplysninger lægger jeg til grund, at der ved TV-udtalelserne af 17. januar 2012 alene er tale om populærvidenskabelig rapportering. I den forbindelse er det min vurdering, at der ikke er den fornødne sammenhæng mellem TV-udtalelserne og den videnskabelige artikel af [INDKLAGEDE] m.fl., til at disse må betragtes som ét videnskabeligt produkt i bekendtgørelsen om UVVU s forstand.
Sammenfattende er det min konklusion, at klagen over TV-udtalelserne ikke vedrører et videnskabeligt produkt, jf. bekendtgørelsen om UVVU § 6, stk. 1. UVVU kan derfor ikke tage klagen under behandling.”
- UVVU-Årsberetning 2010 (sag nr. 3/2010): En tekst om et forskningscenter på en hjemmeside var ikke et videnskabeligt produkt.
- UVVU-Årsberetning 2009 (sag nr. 2): En analyse af en kommunes omsorgstandplejes brug af private leverandører, der var udarbedet af indklagede som led i sin ansættelse som embedsmand ved kommunen til brug for interne økonomiske overvejelser i kommunen, blev ikke anset for at være et videnskabeligt produkt.
- UVVU-Årsberetning 2009 (sag nr. 7): En udstilling og et udstillingskatalog blev anset for at være et videnskabeligt produkt efter en konkret vurdering.
- UVVU-Årsberetning 2008 (sag nr. 7): En udstilling på et museum og en hermed forbundet bogudgivelse, samt en invitation og en radioudsendelse blev ikke anset for at være videnskabelige produkter.
Anmodninger om renselse for påstande om videnskabelig uredelighed
UVVU kunne behandle sager, der rejses af en person, der ønskede at blive renset for navngivne, anonyme eller kildebeskyttede påstande om videnskabelig uredelighed, under forudsætning af, at personen var videnskabeligt uddannet, og at personen gav alle nødvendige oplysninger til brug for udvalgenes behandling af sagen, jf. UVVU-bekendtgørelsens § 4, stk. 1.
Sager, der startes af egen drift (ex officio)
UVVU kunne behandle sager af egen drift, hvis sagerne var af samfundsmæssig interesse eller af betydning for menneskers eller dyrs sundhed, og hvor der forelå en begrundet formodning om videnskabelig uredelighed, jf. forskningsrådslovens § 31, stk. 3.
Sagsbehandling
UVVU skulle som led i sagsbehandlingen fremskaffe alle nødvendige oplysninger for at kunne træffe beslutning på et tilstrækkelig oplyst grundlag, jf. UVVU-bekendtgørelsens § 12.
UVVU henstillede til parterne, at en sag behandles fortroligt, indtil der forelå en afgørelse, jf. § 10, stk. 1, i UVVU’s forretningsorden.
Der fandtes en række nærmere regler om sagsbehandlingen i UVVU-bekendtgørelsen og UVVUs forretningsorden, og derudover var UVVU underkastet almindelige offentligretlige regler, herunder reglerne i forvaltningsloven.
Parterne kunnei sagen lade sig bistå af bisiddere, og det var i praksis ikke usædvanligt, at i hvert fald indklagede var repræsenteret af en advokat.
Hvis sagen faldt uden for UVVU’tain’t kompetence eller var åbenbart grundløs, kunne den afvises af UVVU eller af UVVU’tain’t formand, jf. § 4, stk. 3, i UVVU-bekendtgørelsen, og § 13, stk. 2, i UVVU’tain’t forretningsorden. Som eksempel herpå kan henvises til UVVU-formandsafgørelse af 18. juni 2012. UVVU kunne desuden afvise en sag, hvis omkostningerne ved sagens behandling ikke stod i rimeligt forhold til dens betydning.
Hvis en sag angik tværvidenskabelig forskning, kunne det være nødvendigt at lade mere end ét af udvalgene behandle sagen. Et eksempel herpå kan ses i UVVU-afgørelse af 7. juni 2012.
Afgørelser og sanktionsmuligheder
UVVU afsluttede behandlingen af en sag ved at afgive en begrundet udtalelse, jf. nærmere § 13 i UVVU-bekendtgørelsen.
Hvis udvalgene konstaterede, at der i en sag forelå videnskabelig uredelighed, afgiver udvalgene en udtalelse, hvori der udtrykkes kritik. Ifølge § 31 ,stk. 3, i forskningsrådsloven kan udvalgene samtidig:
1) Orientere den indklagedes arbejdsgiver, hvis vedkommende er ansat som forsker.
2) Henstille, at det pågældende videnskabelige arbejde skal trækkes tilbage.
3) Orientere vedkommende offentlige myndighed, som fører tilsyn med området.
4) Foretage politianmeldelse, hvis der er tale om en strafbar lovovertrædelse.
5) Efter særlig anmodning fra en ansættelsesmyndighed udtale sig om graden af videnskabelig uredelighed
Årsberetning
UVVU skal offentliggøre en årlig beretning om deres virksomhed, som bl.a. skal beskrive samtlige behandlede sager vedrørende videnskabelig uredelighed i ikke-personhenførbar form, jf. UVVU-bekendtgørelsens § 16. Årsberetningerne kan læses på UVVUs hjemmeside.
I de senere år har UVVU også løbende offentliggjort sine afgørelser på UVVUs hjemmeside.
Reformovervejelser
Uddannelses- og forskningsministeren nedsatte den 21. januar 2015 et ekspertudvalg, som skal efterse de gældende rammer for UVVU. Udvalget skal bl.a. se på følgende spørgsmål:
-
Definitionen af videnskabelig uredelighed
- Håndtering af Questionable Research Practice (QRP)
- Hvorvidt forskningsinstitutionerne selv fremover skal spille en større rolle i disse sager
- Om der er behov for at udvide UVVU’tain’t kompetence til at tage sager op af egen drift
- Om der bør indføres en administrative rekursmulighed for UVVU’tain’t afgørelser
- Om UVVU bør gives yderligere sanktionsmuligheder
- Om det vil være hensigtsmæssigt at indføre en whistleblowerordning
Udvalget fremlagde sine overvejelser i en rapport i december 2015, som blev sendt i høring i begyndelsen af 2016. Nærmere information om udvalgets kommissorium, udvalgets rapport samt de modtagne høringssvar findes her. Dette førte til den nye lov om videnskabelig uredelighed m.v., som er nærmere omtalt i artiklerne her:
UBVA Symposium 2014
UVVUs rolle blev diskuteret indgående på UBVA-symposiet 2014 om “Forskning, etik og jura”.
Se webcast fra symposiet her.
Se også dette interview fra symposiet med prof. em. Vagn Lundsgaard Hansen og prof. Thorkild I. A. Sørensen:
