Indledning

Akademisk frihed anvendes som en generel betegnelse for den frihed, som navnlig universiteter, deres ansatte og studerende har til at søge efter og formidle viden uden indblanding fra andre. Den har betydning for både forskning, undervisning og formidling.

Den akademiske frihed indebærer en betydelig institutionel autonomi for den enkelte forskningsinstitution samt en individuel akademisk frihed for den enkelte videnskabelige medarbejder og studerende. Den akademiske frihed er nøje forbundet med tanke- og ytringsfrihed, og den er anerkendt som en grundlæggende rettighed i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, jf. artikel 13: “Der er frihed for kunst og videnskabelig forskning. Den akademiske frihed respekteres.”

Den reelle akademiske frihed afhænger navnlig af en blanding af formelle og uformelle regler, finansieringsmuligheder, styringspraksis og institutionelle rammer, jf. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Forsknings- og ytringsfriheden på universiteterne (Forskningspolitisk årsmøde 2007), s. 6, og NOU 2006:19, s. 13.

Internationalt drøftes dette emne under betegnelsen ”academic freedom”.

big_0022_Layer 11

Hvad er akademisk frihed?

Internationalt henvises ofte til følgende definition af “academic freedom”:

”Academic freedom may be defined as the freedom to conduct research, teach, speak, and publish, subject to the norms and standards of scholarly inquiry, without interference or penalty, wherever the search for truth and understanding may lead.”

(Kilde: Global Colloquium of University Presidents (2005) gengivet efter NOU 2006:19 om akademisk frihed, s. 12)

I England har Academics for Academic Freedom udarbejdet følgende erklæring om akademisk frihed:

“‘We, the undersigned, believe the following two principles to be the foundation of academic freedom:

(1)  that academics, both inside and outside the classroom, have unrestricted liberty to question and test received wisdom and to put forward controversial and unpopular opinions, whether or not these are deemed offensive, and

(2)   that academic institutions have no right to curb the exercise of this freedom by members of their staff, or to use it as grounds for disciplinary action or dismissal.”

En udførlig redegørelse for den akademiske friheds historik, begrundelse og begrænsninger findes i den norske betænkning NOU 2006:19 om akademisk frihet.

Den individuelle akademiske frihed

Den individuelle akademiske frihed har betydning for både forskning, undervisning og formidling:

Forskning

Se forskningsfrihed.

Undervisning

Ifølge universitetsloven skal universiteterne give ”forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder”. Selv om der er fastsat en række regler for de enkelte uddannelser og fag, har undervisere ved universiteter og andre forskningsinstitutioner ofte en betydelig faglig og pædagogisk frihed til at tilrettelægge deres undervisning (”metodefrihed”). Om den akademiske friheds betydning for undervisning, se bl.a. NOU 2006:19, s. 15. Se også Rigsrevisionens ”Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne” (august 2012).

Formidling, herunder deltagelse i den offentlige debat

Universitetet skal som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat, jf. universitetslovens § 2, stk. 3, 3. pkt. I denne sammenhæng har forskere traditionelt en vidtgående ytringsfrihed, se formidling og ytringsfrihed.

Institutionel autonomi

Den akademiske frihed forudsætter en vis institutionel autonomi. I Danmark drøftes dette navnlig i relation til forskningsfriheden, se forskningsfrihed.

Læs også

Andre henvisninger: