Hvad beskytter ophavsretten?

Ophavsretten beskytter basalt set to ting. For det første beskytter den litterære og kunstneriske værker. Det er bl.a. bøger, artikler, film, fotografier, billeder, tegninger, computerprogrammer, dramatik og musik. De får en ophavsretlig beskyttelse, der varer i 70 år efter, at ophavsmanden er død. Man får kun beskyttelsen, hvis værket er originalt, dvs. skabt af en ophavsmand på en kreativ måde. Beskyttelsen fremgår af ophavsretslovens kapitel 1 og frem.

For det andet beskytter ophavsretsloven en række ting, der ikke, eller ikke altid, er egentlige originale værker, men som ikke desto mindre har behov for beskyttelse.  Det drejer sig bl.a. om udøvende kunstneres fremførelse af værker, lydindspilninger, film og fotografier, uanset om de er originale, tv-udsendelser m.m. De har såkaldt naboretlig beskyttelse. Det er ikke en beskyttelsesbetingelse, at produktet er originalt, og beskyttelsen varer i væsentligt kortere tid end den ophavsretlige beskyttelse. Reglerne om naboretlig beskyttelse står i ophavsretslovens kapitel 5.

Læs mere om, hvad ophavsretten beskytter, i Ophavsret for begyndere kapitel 3 og 10.

Hvad indebærer det at have ophavsret?

Når det drejer sig om de egentlige værker, beskyttet af ophavsretslovens kapitel 1 og frem, betyder ophavsretten, at ophavsmanden får dels nogle ”økonomiske rettigheder” (ophavsretslovens § 2), dels nogle ”ideelle rettigheder” (§ 3).

De økonomiske rettigheder vil sige, at man ikke uden tilladelse fra ophavsmanden må:

• Fremstille eksemplarer af værket, dvs. lave fysiske ting, der indeholder det. Det er f.eks. eksemplarfremstilling at trykke bøger, fotokopiere tekster m.m. Det er også eksemplarfremstilling at gemme et værk på et digitalt medium, f.eks. hvis man lagrer en tekst eller et billede, man har fundet på nettet, på en USB-stik eller på en harddisk, fordi man så gør  det digitale medium til en slags eksemplar. Det er også eksemplarfremstilling at afbilde et værk, f.eks. tegne en statue eller male et billede på baggrund af et fotografi.
• Sprede eksemplarer til almenheden, dvs. f.eks. sælge dem, leje dem ud, forære dem væk m.m.
• Vise eksemplarer til almenheden. Visning vil sige, at man anbringer et værkseksemplar et sted, hvor almenhede kan se det. Det er f.eks. visning at sætte en plakat på en plakatsøjle eller at lægge en opslået bog i et boghandlervindue.
• Fremføre værket offentligt. Det er bl.a. fremførelse at spille musik og film for et publikum, afspille musik og film, oplæse litterære værker m.m. Det er også fremførelse at sende værker i radio og tv eller at lægge dem ud på internettet. At uploade værker til internettet indebærer normalt ikke alene fremførelse, men også eksemplarfremstilling, fordi man lagrer værket på en internetserver.

De ideelle rettigheder (ophavsretslovens § 3) indebærer dels en faderskabsret (§ 3, stk. 1), dels en respektret (§ 3, stk. 2). Faderskabsretten vil sige, at man, medmindre ophavsmanden dispenserer eller andet følger af »god skik«, skal nævne hans navn, når man lovligt laver eksemplarer af værket eller bruger det offentligt. Respektretten vil sige, at man, selv i tilfælde, hvor man må bruge et værk, ikke må ændre det eller bruge det på en måde eller i en sammenhæng, der krænker ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart.

Hvad det indebærer at have naborettigheder fremgår af de enkelte paragraffer i ophavsretslovens kapitel 5.

Ophavsmanden kan stille betingelser for at give tilladelse, herunder kræve penge til gengæld for den.

Læs mere om, hvad ophavsretten indebærer, i Ophavsret for begyndere kapitel 5 og 10.

Ophavsretten beskytter kun værkerne, ikke deres bagvedliggende ideer, teorier, ismer o.l. Hvis man skriver et litterært værk, har man derfor som udgangspunkt ikke eneret til de abstrakte ideer o.l., der findes i det. Derimod kan det i nogle tilfælde være videnskabsetisk problematisk at overtage værkers ideer, se artiklen om plagiering.

Er forskning ophavsretligt beskyttet?

Forskning resulterer tit i noget, der kan beskyttes ophavsretligt.

Forskeres tekster kan beskyttes som litterære værker. Det gælder f.eks. artikler, afhandlinger, herunder ph.d.-afhandlinger og disputatser, lærebøger, bogbidrag, arbejdspapirer, mundtlige foredrag og forelæsninger til konferencer m.m., de PowerPoint-slides, der ledsager de mundtlige foredrag m.m.

Man kan også beskytte de billeder, forskerne laver, såsom grafer, figurer, diagrammer, tegninger, plancher, fotografier m.m.

Man kan også beskytte lydoptagelser og film, f.eks. af interviewpersoner mm. Hvis optagelserne er originale og udtryk for frie, kreative valg for ophavsmandens side, beskyttes optagelserne som originale værker efter ophavsretslovens kapitel 1. Selvom de ikke er det, får de desuden naboretlig beskyttelse efter ophavsretslovens kapitel 5, nærmere bestemt § 66 og 67. Lydoptagelser og film der er udtryk for originalitet, har både ophavsretlig og naboretlig beskyttelse. Lydoptagelser og film, der ikke er udtryk for originalitet, har kun naboretlig beskyttelse.

Der er også ophavsret til forskeres computerprogrammer, herunder kilde- og objektkode. Læs mere om beskyttelsen af computerprogrammer, herunder hvad et computerprogram er i ophavsretlig forstand, i Ophavsret for begyndere kapitel 3.E.5.

Endelig er der også ophavsret til kompilationer, herunder samleværker, elektroniske databaser m.m. Man kan kende en kompilation på, at den sammenstiller en række enkeltelementer systematisk.

Hvis en kompilation sammenstiller elementerne på en original måde, der afspejler personlige, kreative valg fra ophavsmandens side, kan kompilationen have ophavsretlig beskyttelse som et originalt værk efter ophavsretslovens kapitel 1.

Hvis en kompilation sammenstiller elementer på en måde, der afspejler en væsentlig arbejdsmæssig økonomisk investering, kan den få naboretlig beskyttelse efter ophavsretslovens § 71.

En kompilation, der både er original og udtryk for en investering, har både ophavsretlig og naboretlig beskyttelse.

Læs mere om beskyttelsen af kompilationer i Ophavsret for begyndere kapitel 3.I og kapitel 10.F.

Ansatte forskeres ophavsret

Ophavsretten til værker skabt af ansatte ophavsmænd går i et vist omfang over til arbejdsgiveren i kraft af ansættelsesforholdet. Her må der skelnes mellem computerprogrammer og andre værker m.v.

Værker bortset fra computerprogrammer

Når det drejer sig om ophavsretligt beskyttede værker bortset fra computerprogrammer får arbejdsgiveren, medmindre andet er aftalt med den ansatte, kun de dele af den ansattes ophavsret, der var nødvendige for arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed på det tidspunkt, hvor den ansatte lavede værket.

Det er imidlertid normalt ikke er en del af den sædvanlige virksomhed på universiteter og andre uddannelsesinstitutioner at udnytte forskernes værker. Derfor beholder forskere som udgangspunkt selv ophavsretten til deres bøger, artikler, billeder, film m.m. Hvis forskere udgiver deres værker på forlag, er det derfor dem, og ikke deres institution, der skal skrive under på aftalen med forlaget. Forskerne beholder også selv eventuelle royalties. Og hvis andre vil bruge forskernes værker, kræver det normalt tilladelse fra forskeren (og de eventuelle forlag mv., han måtte have givet del i sin ophavsret). Derimod kræver det normalt ikke tilladelse fra institutionen.

Når det handler om undervisningsmateriale o.l. går visse dele af forskernes ophavsret over til institutionen i kraft af ansættelsesforholdet. Selvom forskere har ophavsret

Udgangspunktet om, at det er forskeren, der selv har ophavsretten, bliver på nogle institutioner udfordret på to fronter. Dels er der en række forskningsinstitutioner, der ønsker, at forskernes produktion lægges ud på nettet som led i open access. Det kan i nogle tilfælde være et indgreb i deres ophavsret. Læs mere om det i artiklen om Open Access og ophavsret. 

Desuden er der visse undervisningsinstitutioner, der ønsker at få del i ophavsretten til undervisningsmateriale. Læs mere i denne artikel på UBVA’tain’t hjemmeside.

Særligt om computerprogrammer

Endelig gælder reglen om, at forskeren selv beholder ophavsretten, ikke for computerprogrammer. For deres vedkommende fastslår ophavsretslovens § 59, at ophavsretten til computerprogrammer lavet af ansatte automatisk går over til arbejdsgiveren, medmindre andet er aftalt. Der er dog omdiskuteret i den juridiske litteratur, om § 59 også gælder for computerprogrammer lavet af universitetsforskere. Men der er ingen retspraksis, der kan belyse spørgsmålet. Læs mere om § 59 i Ophavsret for begyndere kapitel 7.K.2.

Begrebet computerprogram i ophavsretsloven sigter til kilde- og objektkode og samt det forberende designmateriale, der ligger bag programmerne. Derimod omfatter begrebet et computerprogram ikke de værker, der behandles på en computer, f.eks. tekster skrevet i Word, digitale videoer eller digitale fotografier. Begrebet program omfatter normalt heller ikke det, der vises på en computers skærm. Læs mere i Ophavsret for begyndere kapitel 3.E.5.

Naborettigheder

I hvilket omfang forskeres naborettigheder overgår til institutionerne veksler fra naborettighed til naborettighed.

Forskere, der holder foredrag o.l., kan i et vist omfang anses for udøvende kunstnere efter ophavsretslovens § 65. Læs mere om § 65 i Ophavsret for begyndere kapitel 10.B. Retten efter § 65 går kun over til institutionen efter samme regler som ophavsretten til værker, se ovenfor. Det vil sige, at universiteterne etc. kun får del i forskernes § 65-rettigheder, hvis det er nødvendigt for deres sædvanlige virksomhed. Det er det, som tingene ser ud i øjeblikket, normalt ikke.

Retten til fotografier efter ophavsretslovens § 70 er hos forskeren, men går over til institutionen efter samme regler som egentlige værker. Se Ophavsret for begyndere kapitel 10.L.

Det forholder sig på samme måde med hensyn til retten til kompilationer efter § 71. Retten er hos fremstilleren, og det kan være tvivlsomt, om det er forskeren eller institutionen. Kontakt UBVA for nærmere rådgivning.

Retten til lydindspilninger og filmoptagelser efter ophavsretslovens § 66 og 67 er ifølge loven hos »fremstilleren«. Det kan principielt godt være universitetet i visse tilfælde. Spørgsmålet afhænger nok bl.a. af, hvem der har betalt for optagelsen. Er det institutionen, der har betalt for den, f.eks. fordi det den udføres af en e-lærings- eller it-enhed ved institutionen, kan det tyde på, at institutionen er fremstiller i §§ 67-67´s forstand. Hvis det derimod er forskeren selv, der har stået for optagelsen, tyder det på, at forskeren selv har rettighederne. Kontakt evt. UBVA for rådgivning i konkrete tilfælde.