Denne artikel er baseret på et notat, som UBVA har udarbejdet som opfølgning på en workshop om open science i forhold til forskningsdata, herunder licensmodeller for software og forskningsdata m.v., som blev afholdt på Aarhus Universitet (Emdrup Campus), den 30. marts 2017. Notatet er publiceret som en del af et større notat på DEICs hjemmeside.

Begrebet open science

Hovedtanken i open science (”åben forskning”) er, at forskning, herunder forskningsdata, forskningspublikationer og anden forskningsformidling, så vidt muligt skal være frit tilgængelig med henblik på bedre cirkulation af viden. Fordelene ved open science er hjulpet godt på vej af blandt andet digital teknologi, ”big data” og globalisering (også) af forskningen.

Nogle vigtige bestanddele af open science er følgende:

• Open access til forskningspublikationer, som kan ske gennem de forlag, som i øvrigt udgiver publikationerne, eller ved parallelpublicering i et open access repositorium.
• Open access til forskningsdata (open data), som giver andre bedre muligheder for at kvalitetsvurdere gennemført forskning og at udnytte den værdi, der ligger i allerede tilvejebragte forskningsdata. Det er herved en generel målsætning, at forskningsdata skal være findable, accessible, interoperable og re-usable (FAIR).
• Open source software, dvs. at softwarens kildekode bliver offentligt tilgængelig.
• Aktiv borgerdeltagelse i forskningen (såkaldt citizen science).

Open science er i dag en anerkendt forskningspolitisk målsætning. Den bygger blandt andet på et synspunkt om, at resultater af offentligt finansieret forskning er et offentligt gode, dvs. at alle skal kunne nyde dem samtidig uden mulighed for at ekskludere andre fra det. EU-Kommissionen har i denne forbindelse etableret en open research data pilot under Horizon 2020-programmet. Mange andre bevillingsgivere stiller også krav herom. Et vejledende overblik herover kan fås i SHERPA/JULIET-databasen.

Open science giver anledning til at overveje, hvordan eventuelt patenterbare forskningsresultater bør håndteres. Der findes eksempler på forskningssamarbejder, hvor det aftales, at forskningen ikke skal patenteres som led i open science. I så fald vil det ofte være hensigtsmæssigt at sikre patentprofylakse, dvs. at opfindelser offentliggøres på en sådan måde, at ingen kan få patent på dem.

Målsætningen om open science kan dog ikke stå alene. Blandt andet kan regler om immaterialrettigheder, persondatabeskyttelse og erhvervshemmelighedsbeskyttelse føre til legitime begrænsninger heri. EU-Kommissionen har udtrykt målsætningen således i relation til Horizon 2020-programmet: ”As open as possible, as closed as necessary”. Se Guidelines on Open Access to Scientific Publications and Research Data in Horizon 2020 og Open Research Data Pilot.

EU-Kommissionens Digital Single Market (DSM) strategy indeholder flere elementer, der søger at understøtte open data / open science, herunder gennem et European free flow of data initiative. Se hertil blandt andet Data Ownership and Access to Data – Position Statement of the Max Planck Institute for Innovation and Competition of 16 August 2016 on the Current European Debate.

Om begrebet open science herunder open access kan navnlig henvises til følgende kilder (begge med links til yderligere ressourcer):

• Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside om open access
• EU-Kommissionens hjemmesider om open science:
  • https://ec.europa.eu/research/openscience/index.cfm
  • https://ec.europa.eu/digital-single-market/open-science

Open access til forskningspublikationer

Generelt

Grundtanken i open access er, at forskningspublikationer skal være digitalt tilgængelige for enhver uden betaling. De fleste forskningspublikationer udgives på kommercielle forlag, som kræver betaling for at give andre adgang til at læse dem. Nogle forlag tillader dog forskerne at parallelpublicere deres artikler i et open access repositorium, evt. efter en vis karensperiode (grøn open access). I nogle tilfælde gælder dette dog kun det ikke-fagfællebedømte udkast til artikel, som forskerne har indsendt til tidsskriftet. Andre forlag tilbyder open access-publicering i tidsskriftet mod betaling (gylden open access).

I 2014 vedtoges Danmarks Nationale Strategi for Open Access, som indeholder følgende vision:

“At skabe fri adgang for alle borgere, forskere og virksomheder til alle forskningsartikler fra danske forskningsinstitutioner finansieret af det offentlige og/eller af private fonde.”

Strategien indeholder desuden en række konkrete målsætninger for udbredelse af Open Access i Danmark.

Videnskabelige monografier og antologier, publikationer om patenterede opfindelser samt ph.d.-afhandlinger og doktorafhandlinger er ikke omfattet af strategien, jf. Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.

Om udviklingen i brugen af Open Access i Danmark se Danmarks Open Access Indikator.

Open Access og ophavsret

Open Access til forskningspublikationer skal ske med respekt for forskernes ophavsret til deres publikationer. Dette indebærer bl.a., at Open Access-publicering altid forudsætter samtykke fra de involverede forskerne. Læs mere herom i artiklen Open Access og ophavsret.

Forskere, der gerne vil publicere i Open Access, bør altid undersøge det pågældende tidsskrifts Open Access-politik. En vis vejledning herom kan finde i SHERPA/RoMEO-databasen som i 2020 vil blive erstattet af en ny version.

Open access til forskningsdata (open data)

Forskere og forskningsinstitutioner vil normalt have en interesse i at regulere de vilkår, som forskningsdata stilles til rådighed for andre på. Det gælder navnlig spørgsmål om, hvordan andre må råde over de pågældende forskningsdata. Til brug for denne regulering kan blandt andet peges på følgende:

Creative commons (CC)

Creative Commons-licenser kan benyttes til at regulere brugsretten til materiale som fx billeder, tekster, lyd- og billedoptagelser. CC-licenser kan nu også benyttes til at regulere brugsretten til databaser.

Det er en forudsætning for at kunne anvende creative commons-licenser, at det sker med samtykke fra alle, der har ophavsret til det pågældende materiale. Om ophavsret til forskningsdata, se Notat om adgang til og råderet over forskningsdata.

Creative Commons-licenserne giver mulighed for at sætte fire begrænsninger på brug af det licenserede materiale:

• Ophavsmanden skal navngives (BY)
• En kommerciel brug af materialet er ikke tilladt (NC)
• Bearbejdelse af materialet er ikke tilladt (ND)
• Bearbejdelse af materialet er tilladt på betingelse af, at bearbejdelsen stilles til rådighed på samme vilkår (SA)

Disse begrænsninger kan kombineres i seks standardlicenser: BY(-NC), BY-ND(-NC) og BY-SA(-NC).

Creative Commons har desuden udviklet den særlige CC0-licens (”no rights reserved”), hvor man som ophavsmand/rettighedshaver kan give fuldstændigt afkald på alle sine rettigheder.

EU-Kommissionen anbefaler, at forskere anvender Creative Commons-licenserne CC-BY eller CC0 til at sikre fri adgang til forskningsdata under Horizon 2020-programmets Open Research Data Pilot, jf. side 20 i disse guidelines.

Læs mere på www.creativecommons.org.

Open data commons

Open Knowledge Foundation (OKF) har udviklet tre standardlicenser, som kan bruges til at stille forskningsdata til rådighed:

• Public Domain Dedication and License (PDDL): Ved brug af PDDL-licensen frigiver alle rettigheder til data/databaser i public domain
• Attribution License (ODC-By): ODC-By-licensen svarer til ”CC-BY”-licensen og tillader såvel kommerciel brug som bearbejdelse, men kræver henvisning til den originale database og licensen.
• Open Database License (ODC-ODbL): ODC-ODbL-licensen tillader kommerciel brug og bearbejdelser, men kræver også – ud over henvisning til den originale database og licensen – at bearbejdelser distribueres under samme vilkår som originalen og at der findes en åben version uden DRM-adgangsrestriktioner.

Open access repositorier

Der findes en række digitale platforme, som giver mulighed for arkivering og tilgængeliggørelse af forskningspublikationer og forskningsdata m.v. (såkaldte open access repositories). Nogle er kommercielle (fx Elsevier, Amazon), mens andre er ikke-kommercielle (fx Figshare, Dryad eller UK Data Archive).

Af særlig betydning er desuden følgende:

• Portalen OpenAire (Open Access Infrastructure for Research in Europe) giver en samlet adgang til Horizon 2020-finansieret forskning og andre repositorier.
• Zenodo er det anbefalede opbevaringssted i forhold til Open Research Data Pilot-projekter.
• CLARIN (Common Language Resources and Technology Infrastructure) kan anvendes ”til at finde forskellige sproglige data, behandle data og deponere egne data”.

Aftaler om forskningsdata i forskningssamarbejder

Se artiklen aftaler om forskningssamarbejder.

Open source software – licenser

Som ansat forsker skal man være opmærksom på ophavsretslovens § 59, der er affattet således:

§ 59. Ophavsretten til et edb-program, der er frembragt af en arbejdstager under udførelsen af dennes arbejde eller efter arbejdsgiverens anvisninger, overgår til arbejdsgiveren.

Det er omdiskuteret, om forskere ved danske universiteter og lignende forskningsinstitutioner er omfattet af denne bestemmelse, i hvert fald når de bedriver fri forskning, idet der her ikke er noget sædvanligt over-underordnelsesforhold mellem universitetet og den ansatte forsker. Læs mere herom i artiklen ophavsret til forskning.

Såfremt ophavsretslovens § 59 finder anvendelse, kan en forsker ikke selv beslutte, at dennes software skal være “open source”. Dette kræver samtykke fra universitetet.

Open source software

Allerede i 1999 blev der nået enighed om fælles retningslinjer i form af ”Open Source Definition” (OSD), som er blevet opdateret flere gange siden, men ikke har forandret deres grundlæggende principper: licenser, som opfylder de ti OSD-kriterier, bliver accepteret på åben source listen, som er certificeret af non-profit organisationen Open Source Initiativer (OSI). Certificeringen er blevet de facto standard og tæller i dag ca. 80 licenser.

10 OSD-kriterier: Fri videreformidling, kildekode, afledte værker, kildekodens integritet, ingen diskrimination mod personer eller grupper, ingen diskrimination mod specifikke anvendelsesområder, distribuering af licens, licensen må ikke være produktspecifik, licensen må ikke begrænse anden software, licensen skal være teknologi-neutral.

Omkring to tredjedel af alle open source projekter bliver i dag licenseret under få mest brugte licenser, som nærmere belyses i det følgende. Licenserne har delvis forskellige formål og bestemmelser, men der er nogle grundlæggende principper (jf. OSD), navnlig brugerens frihed til at (1) at kopiere og dele produktet, (2) at anvende produktet til ethvert formål, og (3) at bearbejde, omdefinere og skabe afledte værker af produktet.

Licenserne er ofte skrevet i et svært tilgængeligt sprog og relaterer til amerikansk ophavsret, som kan give anledning til fortolkningstvivl i den europæiske kontekst, jf. Henrik Udsen, IT-kontraktsret (2014).

Nogle meget udbredte licenser omtales kort nedenfor. Desuden har EU-Kommissionen udarbejdet en europæisk open source licens, EU Public License (EUPL), som dog ikke har fundet stor udbredelse endnu.

GNU-GPL

GNU (General Public License) er en af de ældste licenser og skønnes at regulere mere end halvdelen af al open source software. Licensen er vedligeholdt af Free Software Foundation og findes i dag i versionen GNU-GPL 3.0 fra 2007.

GNU-GPL-licensen beskytter programmer, som er nærmere defineret som ethvert ophavsretsligt beskyttet værk under licensen. Et populær eksempel er styresoftware Linux. GNU-GPL indeholder en såkaldt ”copyleft”-bestemmelse, som fastslår, at videreudviklet software skal stilles til rådighed på samme vilkår. Det vil sige, at licensen også regulerer rettighederne til afledte værker.

MIT-licensen

MIT-licensen er oprindelig udgivet af Massachusetts Institute of Technology i 1988. Anderledes end GNU-PGL licensen indeholder MIT-licensen ikke en copyleft-bestemmelse. Det betyder at videreudviklet software kan udgives som proprietær software.

Et eksempel som anvender MIT-licensen er den populære web framework Ruby on Rails udviklet af danske Daniel Heinemeier Hansson.

BSD-licenserne

BSD (Berkeley Software Distribution) licenserne består af en række forskellige licenser. De indeholder ingen copyleft-bestemmelse og er først i dens senere versioner blevet OSI-godkendt.

Apache-licensen

Apache-licensen er oprindelig blevet udviklet til Apache webserveren i 1999. Ligesom BSD- og MIT-licenserne indeholder Apache licensen ikke en copyleft-bestemmelse. Licensen foreligger siden 2004 i en version 2.0.