Generelt
Open Access, som er nærmere omtalt i artiklen om open science, skaber nogle ophavsretlige spørgsmål.
For det første kan en forsker, der får en artikel bragt i et tidsskrift, risikere at krænke tidsskriftets rettigheder, hvis han eller hun lægger artiklen ud på nettet som led i Open Access uden først at få en aftale med tidsskriftet om det.
For det andet er det et spørgsmål, i hvilket omfang Open Access-politikker om, at forskerne skal publicere i Open Access, er forenelige med forskernes egen ophavsret til deres forskning.
Det er i den forbindelse et vigtigt spørgsmål, i hvilket omfang Open Access-politikker kun bør omfatte forskernes artikler, eller om den i visse tilfælde også bør omfatte deres bøger.
Når man lægger stof ud på nettet som led i Open Access, kan man med fordel gøre det ved hjælp af Creatice Commons-licenser.
Open Access og Ophavsret
Forholdet mellem forskeren og forlaget
Forskere har normalt selv ophavsretten til deres bøger og artikler. Se nærmere i artiklen Hvem ejer forskningen.
Når en forsker publicerer en artikel på et forlag, giver han eller hun normalt forlaget en juridisk eneret til at publicere artiklen. Med en ophavsretlig terminologi vil man sige det sådan, at forskeren overdrager dele af sin ophavsret til forlaget. Forskeren må så ikke publicere samme artikel et andet sted. Og tidsskriftet vil, i henhold til den ophavsret, det har fået overdraget fra forskeren, kunne skride ind over for andre, der måtte finde på at trykke artiklen af.
Tidsskriftet vil tit sende forskeren en aftale, hvor det står udtrykkeligt, at tidsskriftet får en juridisk eneret til den. Men selvom det ikke er udtrykkeligt aftalt, vil det normalt gælde alligevel. Læs mere om aftaler om overdragelse af ophavsret i UBVA´s informationsbog ”Ophavsret for begyndere – en bog til ikke-jurister” kapitel 7.
Mange videnskabelige tidsskrifter udsætter de artikler, de optager, for fagfællebedømmelse (»peer review«). Det vil sige, at tidsskriftet, inden det antager artiklen, får en eller flere uafhængige eksperter til at kommentere på den og evt. komme med ændringsforslag.
Open Access kan have forskellige former.
En mulighed er, at forskeren simpelthen publicerer en artikel i et tidsskrift, der ligger gratis tilgængeligt på nettet.
En anden mulighed er, at han eller hun publicerer en artikel i et tidsskrift og samtidig lægger en kopi af den i universitetets »repositorium«, dvs. en database beregnet til at oplagre de ansattes forskning. Det vil normalt indebære en krænkelse af den eneret til artiklen, som forskeren giver tidsskriftet, når han indgår en aftale om optagelse af hans artikel. Den slags Open Access kræver derfor normalt, at den aftale, forskeren indgår med tidsskriftet, tillader ham også at lægge en kopi ud i Open Access. Se et forslag til, hvordan aftalen kan formuleres, på www.ubva.dk under punktet ”Vejledende aftaler”.
Nogle tidsskrifter siger nej til at gå med til det. Andre tillader forskeren at lægge en kopi artiklen i et repositorium. I nogle tilfælde gælder det dog kun den foreløbige, ikke-fagfællebedømte version af artiklen. Endelig er der nogle tidsskrifter, der til tager penge til gengæld for at tillade Open Access-publicering af den peer-reviewede version, der har været bragt i tidsskriftet. Det kalder man »gylden Open Access«.
Krænker Open Access-politikker forskernes ophavsret?
Forskere har normalt selv ophavsretten til deres bøger og artikler. Se nærmere artiklen Hvem ejer forskningen her på forskerportalen.dk. Man kan derfor spørge i hvilket omfang det er foreneligt med forskernes ophavsret, hvis en forskningsinstitution vedtager Open Access-politikker om, at de ansattes forskning bør lægges ud på nettet som led i Open Access.
Det spørgmål blev behandlet i 2011 i et folketingsspørgsmål til Videnskabsministeren (2010-11 (1. samling), Udvalget for Videnskab og Teknologi (UVT), alm. del, spm. 220, 24. maj 2011).
Ministeren svarede Folketinget:
»Forskere ved universiteter og andre højere læreanstalter har ophavsret til egen produktion, herunder artikler. Ophavsretten indebærer, at det kræver tilladelse fra forskerne til at fremstille eksemplarer af deres artikler eller gøre dem tilgængelige for almenheden ved spredning, visning og fremførelse, herunder ved at lægge dem på internettet. At henstille til andre, hvordan de skal udøve deres ophavsret,er ikke juridisk ophavsretskrænkende.
Open Access-politikker, der går ud på, at dele af forskernes produktion lagres aflæreanstalterne selv i egne repositorier o.l., vil kunne indebære et indgreb i ophavsretten. Det er derfor et hensigtsmæssigt led i gennemførelsen af Open Access ved danske universiteter og andre højere læreanstalter, at de ophavsretlige spørgsmål løses ved kollektive aftaler.
Akadermikerstandens ophavsretsinteresser varetages på organisationsplan af ACs Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA). UBVA har været repræsenteret i Open Access Udvalget og bakker op om indførelsen af Open Access på videnskabelige artikler på danske universiteter og andre højere læreanstalter. UBVA anbefaler, at de ophavsretlige spørgsmål ordnes ved lokale aftalerpå de enkelte institutioner. UBVA vil i samråd med AC rådgive forskerstanden om, hvordan aftalerne mest hensigtsmæssigt skal formuleres efter udvalgets opfattelse.«
Ministeriets synspunkt er:
- Det er ikke en ophavsretskrænkelse at lave Open Access-politikker, der ”henstiller” til forskerne at lægge deres produktion i Open Access. Det må være rigtigt. Ophavsret er en ret, der siger, at ophavsmanden kan forbyde andre at fremstille eksemplarer af og offentliggøre hans værk mv. Men at sige til andre, at man synes de bør lægge et værk gratis ud på nettet, er juridisk set ikke et indgreb i ophavsretten. Der er jo ikke tale om, at den, der kommer med opfordringen, fremstiller eksemplarer af værket eller offentliggør det uden tilladelse. På nogle institutioner kører man med mere blødt politikker, der ”opfordrer” forskerne til ”så vidt vidt muligt” at lægge deres artikler ud i Open Access. Den slags politikker krænker givetvis ikke forskernes ophavsret.
- Hvis en læreanstalt laver en Open Access-politik, der pålægger de ansatte at lægge en kopi af deres produktion i et repositorium drevet af læreanstalten, er det anderledes. At lægge et værk ud på nettet er i ophavsretlig forstand udtryk for eksemplarfremstilling og offentliggørelse af værket. Det har ophavsmanden eneret til efter ophavsretslovens § 2. Og hvis en læreanstalt direkte pålægger en forsker at lægge en kopi af vedkommendes artikler i den pågældende læreanstalts repositorium, laver læreanstalten eksemplarfremstilling og fremførelse af dem uden tilladelse fra ophavsmanden. Det er et indgreb i ophavsretten, der kræver en aftale med forskeren. Aftalen kan eventuelt være en kollektiv aftale indgået mellem læreanstalten og forskerens faglige organisation.
Derimod er det efter UBVA´s vurdering nok ingen ophavsretskrænkelse, at en læreanstalt pålægger de ansatte at publicere i Open Access, hvis ikke der er et krav om, at publikationen skal ske i læreanstaltens eget repository. Ophavsretsloven giver ophavsmanden en eneret til at fremstille eksemplarer af værket og offentliggøre det mv., bl.a. ved at lægge det på nettet. Denne ret krænkes, hvis man fremstiller eksemplarer af værket eller lægger det på nettet uden tilladelse fra ophavsmanden. Men at pålægge en ophavsmand, at han selv skal offentliggøre et værk på en bestemt måde, er ikke et indgreb i ophavsretten. Der er ikke tale om, at man gør noget af det, han har eneret til, uden tilladelse fra ham.
Men selvom Open Access-politikker af den art ikke indebærer en ophavsretskrænkelse i forhold til forskerne, kan den indebære en væsentlig ændring af forskernes ansættelsesforhold. En sådan ændring kræver en aftale med forskerne. Det er nemlig et ansættelsesretligt princip, at det kræver en aftale med de ansatte, hvis arbejdsgiveren vil ændre ansættelsesforholdet på en væsentlig måde.
Aftaler med de ansatte om Open Access
Open Access-politikker, der indebærer et pålæg til de ansatte, kræver altså en aftale med dem. Det mest hensigtsmæssige er at indgå lokale aftaler mellem ledelsen og de ansatte forskere rundt omkring på de enkelte læreanstalter.
Kontakt UBVA for nærmere rådgivning.
Open Access og bøger
Open Access-bevægelsen har indtil nu koncentreret sig om de ansattes artikler. Derimod har der endnu ikke rigtig været fokus på, om der også skal være Open Access på bøger. I Open Access-rapportens anbefaling 8 hedder det ganske vist, at ”Danske videnskabelige forlag og videnskabelige selskaber udarbejder oplæg om omstilling til Open Access for videnskabelige monografier”. Men indtil nu har det været artiklerne, man primært har fokuseret på.
Set fra forskernes synspunkt er der stor forskel på Open Access på artikler og bøger. Forskere, der skriver artikler, er typisk interesseret i, at så mange som muligt læser dem. Derfor er mange, og sikkert de fleste, forskere åbne og positive over for at lægge deres artikler i Open Access.
Det forholder sig ikke altid på samme måde i forbindelse med bøger. Det tager normalt meget længere tid at skrive end bog, end det tager at skrive en artikel. Som forsker kan man derfor tit have et ønske om, at bogen udgives på et forlag, herunder eventuelt i trykt form. Det vil typisk ikke være muligt, hvis bogen også skal ud og ligge gratis på nettet.
Desuden har mange forskere indtægter fra deres bøger, herunder deres lærebøger. De får bogroyalties og penge fra Copydan, når nogen kopierer værket til undervisning mv. For nogle forskeres vedkommende kan det godt dreje sig om store beløb. Open Access på bøger er derfor i vidt omfang i strid med forskernes økonomiske interesser. Open Access på bøger vil derfor kunne undergrave incitamentet til fremtidig lærebogsproduktion på dansk.
Open Access og den bibliometriske forskningsinditator
Den bibliometriske forskningsindikator er en ordning, der indebærer, at man belønner universiteterne økonomisk, hvis deres forskere publicerer i anerkendte tidsskrifter. Jo finere og mere ansete tidsskrifter de publicerer i, jo flere penge for universiteterne. Se nærmere www.fivu.dk.
En lang række af de anerkendte tidsskrifter modsætter sig, at forfatterne lægger de artikler, de har bragt, ud i Open Access. Nogle tidsskrifter kræver betaling til gengæld for at tillade det (”gylden Open Access”). Andre tillader kun, at forskerne lægger den foreløbige, ikke-fagfællebedømte version ud i Open Access (”grøn Open Access”). Andre modsætter sig, at der sker Open Access under nogen som helst form overhovedet.
Det er selvfølgelig i høj grad med til at udhule det store Open Access-projekt. På den ene side ser man gerne, at forskerne lægger deres artikler ud på nettet. På den anden side belønner man dem for at publicere i tidsskrifter, der prøver at modarbejde det.
Den herskende biblioteks-ideologiske forestilling er ikke desto mindre, at Open Access og den bibliometriske forskningsindikator kan sameksistere.
Men i praksis oplever mange universitetsforskere det som et yderst håndgribeligt pres at skulle publicere i tidsskrifter, der ikke tillader Open Access og aldrig går med til det.
Hvad er Creative Commons?
Når man lægger noget ud på nettet til fri afbenyttelse, kan man gøre det på forskellige måder. En mulighed er at ledsage det, man lægger ud, af en tekst, der forklarer om, hvad det er for rettigheder man giver slip på. På UBVA´s hjemmeside på www.ubva.dk fremgår det f.eks. under punktet ”Om UBVA”, underpunktet ”Brug af hjemmesiden”, at man frit må bruge UBVA´s materiale, hvis man husker at henvise til UBVA, og at UBVA skal spørges, hvis man vil bruge materialet kommercielt.
Men det er ikke alle mennesker, der magter at formulere den slags i en travl hverdag. Derfor findes der et system, der hedder ”Creative Commons”-systemet. Det går ud på, at man kan give folk tilladelse til at bruge ens materiale ved hjælp at nogle små, standardiserede piktogrammer. I stedet for at skrive ”Jeg giver tilladelse til, at andre kan bruge mit materiale på den betingelse, at de nævner mit navn på materialet og ikke prøver at tjene penge på det”, kan man lægge materialet ud på nettet ledsaget af nogle særlige piktogrammer, der anses for at betyde lige præcis det.
For forskere, der lægger deres materiale i Open Access, kan Creative Commons-licenser være en måde at gøre det på.
Læs mere om Creative Commons på www.creativecommons.org. Se også Ophavsret for begyndere – en bog til ikke jurister kapitel 7, afsnit J og punktet ”Creative Commons og Open Access” på www.undervislovligt.dk.
