Generelt om interessekonflikter

Interessekonflikter opstår, når forfattere eller deres institutioner samt bedømmere eller redaktører har finansielle eller personlige interesser, som uhensigtsmæssigt kan influere på vedkommendes dømmekraft. Sådanne finansielle interesser kan fx skyldes økonomisk eller anden væsentlig støtte til det konkrete forskningsprojekt, forskerens bijob (fx som ansat eller konsulent) eller forskerens private ejerinteresser (fx aktier eller patentrettigheder), mens personlige interesser fx kan skyldes personlige relationer og konkurrence om akademiske stillinger og anseelse.

Om interessekonflikter i forskning kan bl.a. henvises til

• Dansk kodeks for integritet i forskningen (2014), s. 15: Dansk / engelsk
• ICMJE Recommendation on Author Responsibilities – Conflicts of Interests
• Praksisudvalget ved Københavns Universitets konference om Forskere i dobbeltroller
• UBVA Symposium 2019: Forskning og interessekonflikter (web-tv)

Spørgsmålet om forskeres interessekonflikter og dobbeltroller blev også belyst på UBVA-symposiet i 2015:

Forfatteres oplysningspligt

For at undgå tvivl om potentielle interessekonflikter (bias), bør forfattere normalt oplyse om forhold, der kan give anledning til potentielle interessekonflikter, i forbindelse med publicering. For forskere kan dette både ske generelt (fx via deres forskningsinstitutions hjemmeside) og konkret i forskerens enkelte publikationer, ved vidensformidling m.v.

På Københavns Universitet skal alle forskere oplyse om bibeskæftigelse, som potentielt kan give anledning til interessekonflikter, og oplysningerne herom skal være tilgængelige på forskerens personlige hjemmeside. På Aarhus Universitet fremgår det af universitetets Politik for forskningsintegritet, forskningsfrihed og ansvarlig forskningspraksis (2019), pkt. 3.6, at “alle potentielle interessekonflikter tydeliggøres”.

Forskere anmodes ofte om at oplyse om eventuelle interessekonflikter i forbindelse med publicering af forskningspublikationer. ICMJE har udarbejdet en særlig Conflicts of Interests form, der anvendes af mange tidsskrifter – i Danmark bl.a. af Ugeskrift for Læger.

Det kan give anledning til tvivl, om der foreligger en interessekonflikt, som bør anføres i en forskningspublikation.

• Se bl.a. UVVU-afgørelse af 26. november 2012: Forfatterne til en sundhedsvidenskabelig artikel havde som led i et samarbejde mellem en virksomhed og Region Syddanmark påtaget sig at markedsføre “KOL-kufferten”, som indgik i det studie, der førte til artiklen. Samarbejdet var ikke omtalt i artiklen. Der var ikke noget vederlag forbundet med denne markedsføringsforpligtelse. UVVU fandt, at forfatternes tilknytning til den pågældende virksomhed ikke herved var af en økonomisk karakter, som kunne medføre risiko for en interessekonflikt, og at markedsføringsforpligtelsen heller ikke i sig selv medførte, at der opstod en interessekonflikt.

UVVU har i en sag om sundhedsvidenskabelig forskning fundet, at kravene til deklarering af interessekonflikter kan være anderledes, når det gælder sig om en subjektivt præget publikation (i den konkrete sag var der tale om en “commentary”). I afgørelsen af 18.5.2015 udtalte UVVU blandt andet følgende herom:

“Udvalget bemærker endvidere, at Tidskriftets definition af en ”Commentary” muliggør publicering af mere subjektivt præget stof, hvor det tillades – og læseren må forvente – at holdningsprægede synspunkter kan komme til udtryk. Udvalget finder derfor, at der ikke nødvendigvis kan stilles samme krav til oplysninger om ”conflict of interest” i en sådan ”Commentary” som til artikler, der præsenterer nye videnskabelige resultater, da det netop er en indbygget forudsætning i en “Commentary”, at forfatternes holdninger og opfattelser af de givne forhold kommer til udtryk.

Udvalget finder på denne baggrund, at der ikke er grundlag for at foretage en nærmere vurdering af, om Indklagede 1 har haft en uoplyst “Conflict of interest” af den karakter, som Klager påstår, idet Artiklen er publiceret som en “Commentary”, hvor det som nævnt ovenfor må forventes, at forfatterne har en forudgående holdning til de emner, der berøres i Artiklen.”

Bedømmere af forskning og forskningsansøgninger

Redaktører, fagfællebedømmere m.fl., som har en interessekonflikt, bør trække sig fra enhver involvering i processen, jf. Den danske kodeks for integritet i forskningen (2014).

I UVVUs Vejledning om publiceringsforhold (2009), s. 36 f., som nu betragtes som et “historisk dokument”, anføres desuden følgende om redaktører:

“For redaktører gælder den regel, at de ikke må håndtere egne manuskripter eller manuskripter fra egen organisation, ligesom de ikke bør have afhængighedsforhold til private virksomheder, der har interesser på området.”

Håndtering af interessekonflikter

Danske forskningsinstitutioner bør have en politik for håndtering af interessekonflikter. En sådan politik kan fx indebære, at forskere skal give oplysninger om deres bibeskæftigelse og efter omstændighederne kan blive pålagt at frasige sig bibeskæftigelse, som giver anledning til (væsentlige) interessekonflikter. Herom må henvises til de enkelte universiteter m.v.