Interessekonflikter
Generelt om interessekonflikter i forskning
Ansvarlig forskningspraksis omfatter normer for håndtering af interessekonflikter. En interessekonflikt kan herved defineres som "en situation, hvor finansielle, politiske eller personlige interesser kan kompromittere eller påvirke uvildighed i den professionelle vurdering og udførelse af forskning", jf. Det danske kodeks for integritet i forskningen (revideret 2026), side 21.
Sådanne finansielle interesser kan fx skyldes økonomisk eller anden væsentlig støtte til det konkrete forskningsprojekt, forskeres bijob (fx som ansat eller konsulent) eller forskeres private ejerinteresser (fx aktier eller patentrettigheder), mens personlige interesser fx kan skyldes personlige relationer og konkurrence om akademiske stillinger og anseelse.
Interessekonflikter kan opstå i forbindelse med planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskning. De kan også opstå i forbindelse med bedømmelse af forsknings- og stillingsansøgninger, fagfællebedømmelser, redaktionelt arbejde m.v.
Regulering af interessekonflikter i forskning
Det danske kodeks for integritet i forskningen (revideret 2026) fastlægger en standard for håndtering af interessekonflikter i forskning, som omtales nærmere nedenfor. Internationalt findes lignende standarder, herunder ICMJE Recommendation on Author Responsibilities – Conflicts of Interests. Brud på sådanne relevante standarder udgør normalt tvivlsom forskningspraksis efter lov om videnskabelig uredelighed m.v.
Nogle interessekonflikter reguleres derudover af den almindelige forvaltningsret. Forvaltningsloven finder anvendelse for alle, der virker i den offentlige forvaltning m.v. Det gælder bl.a. for alle, der virker ved danske universiteter. Forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet gælder for sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, samt sager om indgåelse af kontraktforhold eller lignende privatretlige dispositioner. Forvaltningslovens regler om inhabilitet finder herved bl.a. anvendelse i forbindelse med arbejdet i bedømmelsesudvalg, håndtering af tilfælde af brud på ansvarlig forskningspraksis samt indgåelse af aftaler, hvori institutionen er part (forskningssamarbejder, bevillinger m.v.).
Forlag og tidsskrifter kan fastsætte egne regler for håndtering af interessekonflikter i forbindelse med bedømmelse og rapportering af forskning, herunder for forfattere, fagfællebedømmere og redaktører m.v. I (særligt internationale) forskningssamarbejder forekommer det også, at der indgås nærmere aftaler om håndtering af potentielle interessekonflikter. Det samme gælder i forbindelse med ansøgninger og bedømmelser af fx private fondsbevillinger. Sådanne særlige (aftalte) standarder kan stille strengere krav, end der følger af de almindelige standarder for håndtering af interessekonflikter i forskning.
Ansvarlig forskningspraksis: Standarder for håndtering af interessekonflikter
Det danske kodeks for integritet i forskningen (revideret 2026) indeholder følgende standard for interessekonflikter i forskning:
7.1 Ansvarsområder
i. Alle parter, der er involveret i den aktuelle forskning, bør oplyse enhver interessekonflikt.
ii. Bedømmere af forskning og forskningsansøgninger (f.eks. redaktører og bedømmere), som har en
interessekonflikt, bør trække sig fra enhver involvering i processen.
iii. Alle parter, der er involveret i den aktuelle forskning, har et fælles ansvar for håndteringen af
problemer i forbindelse med interessekonflikter.
7.2 Ansvarsfordeling
i. Forskerne er ansvarlige for at oplyse relevante parter om alle potentielle og reelle interessekonflikter i relation til den forskning, de er involveret i, herunder bibeskæftigelse.
ii. Institutionerne er ansvarlige for håndtering af interessekonflikter og sikring af, at alle interessekonflikter bliver håndteret korrekt. I denne sammenhæng bør institutionerne have en politik for håndtering af interessekonflikter, som omfatter oplysninger om:
a. Situationer, der udgør en interessekonflikt
b. Tilkendegivelse af interessekonflikter, herunder hvordan problemer med fortrolighed skal håndteres.
-
https://ufsn.dk/media/fpxbef14/kodeksforskningintegritet_06012026_www-1.pdf
Som det fremgår, er det forudsat, at forskningsinstitutionerne bør fastsætte en politik for håndtering af interessekonflikter. Som eksempler på sådanne politikker kan nævnes:
- Kodeks for god videnskabelig praksis – Københavns Universitet
- KU's praktiske guide til forskere om interessekonflikter.pdf
- Regler om anti-korruption – Københavns Universitet
Det følger bl.a. af disse regler, at en forsker, der bliver opmærksom på en mulig interessekonflikt, sammen med sin nærmeste leder skal drøfte interessekonflikten, og hvordan skal håndteres. En forskers interessekonflikter skal omtales i forskerens profil på KU's hjemmeside (via CURIS).
Københavns Universitet har desuden i 2015 fastsat regler for forskeres bibeskæftigelse, som bl.a. stiller krav om, at alle forskere med jævne mellemrum indberetter deres bibeskæftigelse. En forskers bibeskæftigelse skal være forenelig med forskerens stilling på KU.
Der kan i øvrigt henvises til følgende generelle standarder for håndtering af interessekonflikter i forskning:
Forvaltningslovens regler om inhabilitet
Forvaltningsloven finder anvendelse for alle dele af den offentlige forvaltning samt for al virksomhed, der udøves ved bl.a. danske universiteter. Loven finder således bl.a. anvendelse på den virksomhed, der udøves ved danske universiteter, danske offentlige forskningsfonde og Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.
Forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, samt for behandlingen af sager om indgåelse af kontraktsforhold eller lignende privatretlige dispositioner, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1 og 2.
Forvaltningslovens regler om inhabilitet er bl.a. relevante i forbindelse med tildeling af videnskabelige grader (ph.d.- og doktorgrader), besættelse af akademiske stillinger, ansøgninger til danske forskningsfonde, universiteternes håndtering af tilfælde af tvivlsom forskningspraksis, sager om videnskabelig uredelighed m.v. Reglerne er også relevante i forbindelse med indgåelse af forskningssamarbejder mellem universitetet og fx private virksomheder.
Overtrædelse af forvaltningslovens regler om inhabilitet kan bl.a. medføre, at en afgørelse er ugyldig.
Hvornår foreligger der inhabilitet?
Der generelle regler om inhabilitet fremgår især af forvaltningslovens § 3, stk. 1 og 2, som er affattet således:
§ 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis
1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,
2) vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller andre nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,
3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald,
4) ..., eller
5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.
Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.
-
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/433
Som typetilfælde, hvor forvaltningslovens inhabilitetsregler må overvejes, kan nævnes følgende:
Personlige modsætningsforhold: Inhabilitet forudsætter et konstaterbart, gensidigt modsætningsforhold af en vis styrke og direkte karakter. Folketingets Ombudsmand har bl.a. udtalt følgende herom:
”Rent faglige, professionelle uoverensstemmelser og tvister, f.eks. i videnskabelige sammenhænge, kan i almindelighed ikke i sig selv udgøre grundlag for inhabilitet, heller ikke i tilfælde hvor uenigheden er ledsaget af et betydeligt personligt engagement fra begge sider. Det samme gælder politiske modsætningsforhold.” (se bl.a. FOB 2013-8 og FOB 1990.583)
"Venskabsinhabilitet": Forskere bedømmer ofte kolleger fra eget universitet eller forskere, som vedkommende har samarbejdet med på forskellig vis. Det, der må opfattes som "almindelige kollegiale forbindelser", bevirker ikke inhabilitet efter forvaltningslovens regler. Hertil må normalt kræves et nært venskab, eller at samarbejdet har angået forhold, som har særlig betydning for bedømmelsesarbejdet - fx sampublikationer, jf. nedenfor om dobbeltroller.
Forhåndstilkendegivelser: Forskere, der er medlem af et universitets praksisudvalg eller Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, kan blive inhabile efter forvaltningslovens regler, såfremt de fx i pressen har udtalt sig om spørgsmål af betydning for sagens behandling eller afgørelse. Det kræver dog normalt, at udtalelserne har "en vis fasthed og præcission", idet almindeligt holdte udsagn om fx forståelsen af sagens retsgrundlag i almindelighed ikke fører til inhabilitet.
Dobbeltroller: Inhabilitet vil normalt foreligge, hvis en forsker konkret har bidraget til det, der skal bedømmes (fx en forskningsansøgning eller en påberåbt publikation). Det samme gælder, hvis bedømmeren har udsigt til økonomisk gevinst, såfremt bedømmelsen falder ud på en bestemt måde (fx fordi bedømmeren har økonomiske eller andre interesser i ansøgeren/ansøgningen)
Håndtering af inhabilitet efter forvaltningsloven
Den, der er bekendt med, at der for den pågældendes vedkommende foreligger forhold, som er nævnt i FVL § 3, stk. 1, skal snarest underrette sin foresatte inden for myndigheden herom, medmindre det er åbenbart, at forholdet er uden betydning.
Myndigheden træffer derefter afgørelse om inhabiliteten. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag,
medmindre det ville være umuligt eller forbundet med væsentlige vanskeligheder eller betænkelighed at lade en anden træde i den pågældendes sted under sagens behandling (forvaltningslovens § 4).
Web-tv om interessekonflikter i forskning
Interessekonflikter i forskning var tema for UBVA-symposiet 2019. På dette symposium drøftedes bl.a., hvornår interessekonflikter er et problem, hvilke interessekonflikter opstår i praksis, og om systemet for deklarering og håndtering af interessekonflikter fungerer godt nok. Hele symposiet er tilgængeligt som web-tv.
Spørgsmålet om forskeres interessekonflikter og dobbeltroller blev også belyst på UBVA-symposiet i 2015: