Filtrér resultat
Akademisk frihed (“academic freedom”) anvendes som en generel betegnelse for den frihed, som navnlig universiteter, deres ansatte og studerende har til at søge efter og formidle viden uden indblanding fra andre. Den har betydning for både forskning, undervisning og formidling.
Hvad er forskningsfrihed? En del af den akademiske frihed Forskningsfrihed anvendes navnlig til at beskrive forskeres frihed til at vælge forskningsemne, stille spørgsmål, vælge materiale og metoder til at finde svar, samt offentligt at fremlægge hypoteser, resultater og ræsonnementer
Interessekonflikter opstår, når forfattere eller deres institutioner samt bedømmere eller redaktører har finansielle eller personlige interesser, som uhensigtsmæssigt kan influere på vedkommendes dømmekraft. Sådanne finansielle interesser kan fx skyldes økonomisk eller anden væsentlig støtte til det konkrete forskningsprojekt, forskerens bijob (fx som ansat eller konsulent) eller forskerens private ejerinteresser (fx aktier eller patentrettigheder), mens personlige interesser fx kan skyld ...
Ved formidling forstås her forskeres udveksling af viden og kompetencer med det omgivende samfund, herunder ved deltagelse i den offentlige debat. Formidling kan bl.a. ske gennem artikler, anmeldelser, kronikker og læserbreve i aviser, bøger der formidler viden til at bredt publikum af ikke-fagfolk, deltagelse i radio- og tv-udsendelser samt undervisning til et bredt publikum af ikke-fagfolk på fx folkeuniversiteter og aftenskoler.
Forskere har i denne forbindels ...
Ved videnskabelig uredelighed forstås “fabrikering, forfalskning og plagiering, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskning
For at sikre at sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter gennemføres videnskabsetisk forsvarligt, har man i Danmark etableret det videnskabsetiske komitésystem, der består af regionale komitéer og Den Nationale Videnskabsetiske komité (DNVK).
Når flere forskere og/eller forskningsenheder arbejder sammen om et forskningsprojekt, er der en række forhold, som bør overvejes nøje, og som det ofte vil være en fordel at indgå en formel aftale om ved indledningen af forskningsprojektet. Det gælder ikke mindst, når erhvervslivet, offentlige myndigheder, organisationer og lign. deltager i samarbejdet.
Danske universiteter kan sælge forsknings-, analyse- og rådgivningsopgaver til myndigheder, virksomheder og organisationer. Det kan ske som rekvireret forskning (indtægtsdækket virksomhed) eller i form af myndighedsbetjening.
ErhvervsPhD-kandidater indskrives på et universitet, samtidig med at de er ansat i en virksomhed. I den forbindelse indgår ErhvervsPhD-kandidaten og virksomheden en aftale, der tager stilling til ErhvervsPhD-kandidatens rettigheder og pligter i forhold til virksomheden. Det er bl.a. et spørgsmål, hvem der skal have rettighederne til de forskningsdata, ErhvervsPhD-kandidaten frembringer, eller i hvilket omfang ErhvervsPhD-kandidaten skal have tavshedspligt om de ting, vedkommende finder ud ...
Bemærk! Denne artikel omtaler “videnskabelig uredelighed” efter de indtil 1. juli 2017 gældende regler. For en omtale af de nugældende regler henvises til artiklen om videnskabelig uredelighed.
BEMÆRK! Denne historiske artikel vedrører UVVU, som pr. 1. juli 2017 blev erstattet af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.