Generelt

Ved videnskabelig uredelighed forstås “fabrikering, forfalskning og plagiering, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskning”, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 1. De nævnte tre former for videnskabelig uredelighed betegnes ofte “FFP” og er defineret således i lovens § 3, stk. 1, nr. 2-4:

  • Fabrikering: Uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data.
  • Forfalskning: Manipulation af forskningsmateriale, udstyr eller processer samt ændring eller udeladelse af data eller resultater, hvorved forskning fremstår misvisende.
  • Plagiering: Tilegnelse af andres ideer, processer, resultater, tekst eller særlige begreber uden retmæssig kreditering.

Det er samtidig bestemt i lovens § 3, stk. 2, at videnskabelig uredelighed ikke omfatter

  • tilfælde af fabrikering, forfalskning og plagiering, som kun har haft ringe betydning ved planlægningen, gennemførelsen eller rapporteringen af forskningen,
  • spørgsmål om videnskabelige teoriers holdbarhed og
  • spørgsmål om forskningskvaliteten af et videnskabeligt produkt.

Den nærmere afgrænsning af begrebet videnskabelig uredelighed omtales nedenfor.

Lovens definition af begrebet videnskabelig uredelighed er snævrere end den definition, som gjaldt før lovens ikrafttræden, og som lå til grund for UVVU’tain’t praksis, jf. herom i den historiske artikel om videnskabelig uredelighed efter forskningsrådsloven. En væsentlig del af definitionen er dog den samme, og derfor er en væsentlig del af UVVU’tain’t praksis fortsat relevant for forståelse af begrebet videnskabelig uredelighed.

Forholdet skal være begået forsætligt eller groft uagtsomt

Videnskabelig uredelighed forudsætter som hidtil, at forholdet er begået forsætligt eller groft uagtsomt. I lovbemærkningerne er bl.a. anført følgende herom:

“Forslaget indebærer, at en forsker skal have begået det eller de forhold, der anses som fabrikering, forfalskning eller plagiering, med forsæt eller ved grov uagtsomhed. Østre Landsret har i dom af 18. februar 2015, 19. afd. nr. B-3931-13, anlagt en skærpet vurdering af tilregnelseskravet i sager om videnskabelig uredelighed, hvor landsretten udtaler, at området er karakteriseret ved en bevidst eller en hertil grænsende groft uagtsom tilsidesættelse af grundlæggende krav til videnskabelig forskning. Landsretten finder videre, at videnskabelig uredelighed omfatter tilfælde, hvor det med fornøden klarhed må kunne lægges til grund, at den pågældende forsker handlede bevidst eller groft uagtsomt i forbindelse med at forfalske eller forvride det videnskabelige budsskab. Vestre Landsret har i dom af 30. marts 2016, 13. afd. nr. B-0864-15, givet udtryk for lignende betragtninger. Med lovforslaget foreslås denne skærpede opfattelse af tilregnelseskravet ikke videreført. Efter lovforslaget skal tilregnelsesvurderingen i relation til videnskabelig uredelighed således foretages i henhold til dansk rets sædvanlige forståelse af begreberne forsæt og grov uagtsomhed, uden at denne vurdering skærpes yderligere. Vurderingen foreslås endvidere ikke at indebære krav om, at der skal være udvist forsæt eller grov uagtsomhed i forbindelse med en forfalskning eller forvridning af det videnskabelige budskab, idet der i en konkret sag kan være videnskabelig uredelighed i metodeafsnit eller lignende, som ikke påvirker selve produktets videnskabelige budskab, men som alligevel kan have skadelig indvirkning på forskningens integritet.”

Bemærkningerne om, at landsretterne har anvendt en skærpet vurdering af tilregnelseskravet synes at bero på en misforståelse. Østre Landsrets dom kan læses her, mens Vestre Landsrets dom kan læses her.

Fabrikering og forfalskning

Fabrikering er som nævnt defineret som “uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data”. I lovbemærkningerne er bl.a. anført følgende herom:

“Definitionen af fabrikering forventes bl.a. at omfatte tilfælde, hvor en forsker anvender konstruerede eller fiktive data i forskning uden at oplyse herom, hvilket eksempelvis kan medføre, at forskningen ikke bygger på det fremlagte grundlag. Data skal her forstås i bred forstand, dvs. omfattende bl.a. primært materiale, målinger, optegnelser og resultater. Fabrikering foreslås defineret uden nærmere kvalificering i forhold til den foretagne uoplyste konstruktion af data eller substitution med fiktive data, end hvad der følger af den foreslåede bagatelgrænse i lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 1. Dvs. at alle tilfælde af uoplyst konstruktion eller substitution, som ikke er under bagatelgrænsen, efter lovforslaget vil omfattes af begrebet.”

Forfalskning er som nævnt defineret som “manipulation af forskningsmateriale, udstyr eller processer samt ændring eller udeladelse af data eller resultater, hvorved forskning fremstår misvisende”. I lovbemærkningerne er bl.a. anført følgende herom:

“Definitionen af forfalskning forventes bl.a. at omfatte tilfælde, hvor en tilpasning, ændring eller udeladelse af data i bred forstand eksempelvis kan medføre, at den præsenterede forskning afviger fra det egentlige forskningsgrundlag. Kravet om, at manipulationen, ændringen eller udeladelsen skal medføre, at forskningen fremstår misvisende, skal forstås i relation til præsentationen af hele forskningen. Det er således ikke hensigten med bestemmelsen at stille krav om, at det specifikt er forskningens resultater, der skal være misvisende, men derimod skal præsentationen af eksempelvis data, metoder, fortolkning eller resultater i forskningen være misvisende, før der er tale om forfalskning efter lovforslaget.”

Fra tidligere UVVU-praksis kan bl.a. henvises til følgende afgørelser:

  • UVVU’tain’t afgørelse af 18. december 2013 om billedmanipulation (sag nr. 1): Genbrug af de samme figurer, som var søgt sløret ved brug af billedmanipulation, blev sidestillet med uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data.
  • UVVU’tain’t afgørelse af 28. oktober 2013 (Helmuth Nyborg-sagen): En reference til FN’tain’t data var vildledende for læseren af artiklen, idet denne reference blev benyttet til at understøtte data, som ikke umiddelbart fremgik af den kilde, som referencen henviste til. Der var tale om en væsentlig kilde for artiklens resultater. Udvalget fandt, at der herved var sket et alvorligt brud på god videnskabelig praksis, som måtte sidestilles med “uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data”. UVVU fandt, at indklagede havde handlet i hvert fald groft uagtsomt – og tilføjede, at indklagede ikke efterfølgende havde oplyst en anden reference, hvor de pågældende tal i givet fald kunne findes.
    • Denne afgørelse blev indbragt for Vestre Landsret, der ved dom af 30. marts 2016 fastslog, at Helmuth Nyborg ikke havde begået videnskabelig uredelighed som anført i afgørelsen af 28. oktober 2013.
  • UVVU’tain’t afgørelse af 29. august 2012 (tælletal): Den metode, der ifølge indklagedes oplysninger til UVVU faktisk var blevet anvendt, fremgik ikke af metodebeskrivelsen i det indsendte manuskript. UVVU fandt, at indklagede herved havde afgivet vildledende og urigtige oplysninger om de metoder, som hun havde anvendt. UVVU lagde til grund, at dette – sammen med urigtige oplysninger om to studerendes bidrag til indklagedes manuskript – udgjorde alvorlige brud på god videnskabelig praksis, som var begået groft uagtsomt, og at der herved forelå videnskabelig uredelighed.
  • UVVU’tain’t afgørelse af 29. august 2012 (mus): UVVU fandt, at beskrivelsen af de anvendte grupper af mus i en sundhedsvidenskabelig artikel var “usædvanligt upræcis”, og at dele af beskrivelsen ikke kunne være korrekte. UVVU vurderede, at ikke alle de i artiklen beskrevne mus faktisk havde foreligget. Indklagede havde herved givet vildledende og urigtige oplysninger både om det materiale, der var indgået i undersøgelsen, om typen af de i undersøgelsen indgåede grupper af mus og om den efterfølgende sammenlægning af grupperne. UVVU fandt, at dette var et alvorligt brud på god videnskabelig praksis, som var begået forsætligt, og at der herved forelå videnskabelig uredelighed.
  • UVVU’tain’t afgørelse af 7. juni 2012 (sundhedsøkonomi): I en artikel havde forfatterne anvendt en omkostningsgruppe, der ikke fandt i det omtalte kildemateriale. UVVU fandt, at dette ikke kunne sidestilles med konstruktion af data i UVVU-bekendtgørelsens forstand, men at der objektivt set var tale om en mangelfuld og vildledende redegørelse for de omkostningsgrupper, der var anvendt i undersøgelsen. Dette forhold var imidlertid ikke et alvorligt brud på god videnskabelig praksis, men snarere et spørgsmål om forskningens kvalitet, som UVVU ikke har hjemmel til at tage stilling til.

Plagiering

Herom henvises til følgende artikler på Forskerportalen:

Bagatelgrænse

Videnskabelig uredelighed omfatter ikke “tilfælde af fabrikering, forfalskning og plagiering, som kun har haft ringe betydning ved planlægningen, gennemførelsen eller rapporteringen af forskningen”, jf. lovens § 3, stk. 2, nr. 1.

I lovbemærkningerne er bl.a. anført følgende herom:

“Tilfælde af ringe betydning forventes eksempelvis at omfatte plagiering af ubetydelige passager i metodeafsnit og lignende og helt perifere fabrikeringer eller forfalskninger af mindre omfang, som ikke har indvirkning på den udførte forskning. …

Det foreslås, at bagatelgrænsen ikke kun relaterer sig til det videnskabelige budskab i det videnskabelige produkt, som sagen vedrører, idet der kan være fabrikering, forfalskning eller plagiering i eksempelvis metodegrundlaget eller analyser i produktet, som ikke nødvendigvis påvirker det videnskabelige budskab. På tilsvarende vis er definitionen af videnskabelig uredelighed … ikke begrænset til kun at vedrøre forhold, der påvirker det videnskabelig budskab i det videnskabelig produkt, som sagen vedrører.”

Videnskabelige teoriers holdbarhed og forskningskvaliteten af et videnskabeligt produkt

Videnskabelig uredelighed omfatter ikke spørgsmål om videnskabelige teoriers holdbarhed, jf. lovens § 3, stk. 2, nr. 2. I lovbemærkningerne er bl.a. anført følgende herom:

“Der er i det væsentlige tale om en videreførelse af gældende ret med den sproglige modifaktion, at gældende rets omtale af videnskabelige teoriers sandhed udgår, da det i forskningssammenhæng er mere retvisende at tale om videnskabelige teoriers holdbarhed fremfor deres sandhed. Hensigten med reglen er at fastlægge, at uenigheder om forskningens konklusioner eller de anvendte metoder m.v. ikke kan betragtes som videnskabelig uredelighed. Der lægges således med lovforslaget op til, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed ikke skal forholde sig til, om de fremsatte teorier og resultater i det videnskabelige produkt, som sagen vedrører, er rigtige ud fra en forskningsfaglig og videnskabelig bedømmelse, men nævnet forventes derimod at vurdere, om forskningen er frembragt ved fabrikering, forfalskning eller plagiering. Den forskningsfaglige og videnskabelige bedømmelse af et videnskabeligt produkt forventes som hidtil varetaget gennem fagfællebedømmelse m.v.”

Videnskabelig uredelighed omfatter heller ikke spørgsmål om forskningskvaliteten af et videnskabeligt produkt. Dette svarer til hidtil gældende ret.

Fra UVVU-praksis kan navnlig henvises til følgende afgørelser:

  • UVVU’tain’t afgørelse af 22. august 2012: Klagen fandtes at angå forskningskvaliteten.
  • UVVU’tain’t afgørelse af 7. juni 2012 (sundhedsøkonomi): I en artikel havde forfatterne anvendt en omkostningsgruppe, der ikke fandt i det omtalte kildemateriale. UVVU fandt, at dette ikke kunne sidestilles med konstruktion af data i UVVU-bekendtgørelsens forstand, men at der objektivt set var tale om en mangelfuld og vildledende redegørelse for de omkostningsgrupper, der var anvendt i undersøgelsen. Dette forhold var imidlertid ikke et alvorligt brud på god videnskabelig praksis, men snarere et spørgsmål om forskningens kvalitet, som UVVU ikke har hjemmel til at tage stilling til.
  • UVVU’tain’t Årsberetning 2010 (sag nr. 5/2010 og sag nr. 6/2010)
  • UVVU’tain’t Årsberetning 2009 (sag nr. 10)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *