Generelt

Ifølge universitetslovens § 2 skal universiteterne bl.a. værne om videnskabsetikken. Det gøres dels gennem oplysning og uddannelse, dels gennem håndtering af mistanker om brud på ansvarlig forskningspraksis. Den danske kodeks for integritet i forskningen (2014) indeholder (s. 19 ff.) en række anbefalinger til en grundlæggende institutionel platform til håndtering af mistanker om brud på god videnskabelig praksis.

Ifølge § 19 i lov om videnskabelig uredelighed m.v., der trådte i kraft den 1. juli 2017, skal alle danske forskningsinstitutioner behandle tilfælde af tvivlsom forskningspraksis, dvs. “brud på alment anerkendte standarder for ansvarlig forskningspraksis, herunder standarderne i den danske kodeks for integritet i forskning og andre gældende institutionelle, nationale og internationale praksisser og retningslinjer for integritet i forskning”. Denne opgave  kan løses af den enkelte forskningsinstitution selv, i fællesskab af flere forskningsinstitutioner eller under anvendelse af ekstern ekspertise. Den enkelte forskningsinstitution skal offentliggøre retningslinjer for behandling af tilfælde af tvivlsom forskningspraksis på institutionens hjemmeside, jf. lovens § 20.

Nogle danske forskningsinstitutioner har oprettet særlige interne organer (”praksisudvalg”) til at varetage det forebyggende og løbende arbejde med at sikre overholdelse af ansvarlig forskningspraksis. Praksisudvalgenes kompetence afhænger af de regler, der er fastsat for deres virksomhed. En oversigt over de eksisterende praksisudvalg ved danske universiteter gives nedenfor 2.

Nogle forskningsinstitutioner har udpeget særlige personer (named persons) til understøttelse af god videnskabelig praksis på den pågældende institution. Dette omtales nærmere nedenfor 3.

Det har også været overvejet at indføre whistleblower-ordninger ved danske forskningsinstitutioner, hvilket omtales nærmere nedenfor 4.

Endelig spiller undervisning, oplæring og supervision i ansvarlig forskningspraksis en stor rolle, hvilket omtales nærmere nedenfor 5.

Praksisudvalg ved danske universiteter

På UBVA-symposiet 2014 var der to oplæg om erfaringer og udfordringer med universiteternes praksisudvalg:

 

Nedenfor omtales praksisudvalgene ved de danske universiteter

Københavns Universitet

Praksisudvalget ved Københavns Universitet er nedsat af universitets rektor. Praksisudvalgets medlemmer udpeges af fakulteternes akademiske råd. Praksisudvalget fungerer som et uafhængigt organ.

Praksisudvalget ved Københavns Universitet har til opgave (1) at bidrage til at klargøre de eksisterende normer for god videnskabelig praksis, (2) at tage initiativ til, at der foregår en drøftelse af normerne for god videnskabelig praksis, og (3) afgive indstilling om konkrete sager vedrørende god videnskabelig praksis, der ikke angår videnskabelig uredelighed. Praksisudvalget kan desuden stille forslag om regler og vejledninger om god videnskabelig praksis. Se nærmere §§ 5-8 i Københavns Universitets regler om god videnskabelig praksis.

Praksisudvalget ved Københavns Universitet har desuden til opgave at vurdere, om anmeldelser modtaget af Praksisudvalget vedrører tvivlsom forskningspraksis eller videnskabelig uredelighed. Praksisudvalget har udarbejdet en særlig blanket til indgivelse af klager.

For nærmere oplysninger om Praksisudvalget henvises til Praksisudvalgets hjemmeside.


Aarhus Universitet

Aarhus Universitets Udvalg for Ansvarlig Forskningspraksis (Praksisudvalget) er nedsat i henhold til Aarhus Universitets regelsæt til håndtering af videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis ved Aarhus Universitet, som trådte i kraft den 15. november 2017.

Udvalget har følgende opgaver, jf. regelsættets § 15, stk. 1:

  • At behandle konkrete sager om tvivlsom forskningspraksis enten selv, i fællesskab af flere
    forskningsinstitutioner eller under anvendelse af ekstern ekspertise.
  • At indstille til rektor, hvilke sanktioner sagen, alt efter dens grovhed og klarhed, jf. § 3,og § 4 bør udløse.
  • At bidrage til at klargøre de eksisterende retningslinjer for ansvarlig forskningspraksis ved Aarhus
    Universitet.
  • At tage initiativ til sammen med rådgivergruppen, at der på Aarhus Universitet løbende foregår en
    drøftelse af Aarhus Universitets politik for ansvarlig forskningspraksis.
  • At udarbejde en opsummerende rapport om de sager, udvalget har behandlet, en gang om året til rektor
    og Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.

Udvalget kan herudover, efter opdrag fra rektor eller af egen drift, komme med forslag om regler og vejledninger vedrørende ansvarlig forskningspraksis, jf. regelsættets § 15, stk. 2.

Nærmere information om udvalget findes på Praksisudvalgets hjemmeside.

Syddansk Universitet (SDU)

Om praksisudvalget ved Syddansk Universitet henvises til:

Aalborg Universitet (AAU)

Om praksisudvalget ved Aalborg Universitet henvises til:

Roskilde Universitet (RUC)

Roskilde Universitet har i 2013 nedsat et praksisudvalg og vedtaget regler om god videnskabelig praksis. Der henvises til:

Særlige rådgivere (Named Persons)

Nogle forskningsinstitutioner har udpeget særlige rådgivere (named persons), som har til opgave at understøtte ansvarlig forskningspraksis i de enkelte videnskabelige miljøer. Ved Københavns Universitet blev ordningen indført på baggrund af den såkaldte UGVP-betænkning.

Rådgivernes opgaver kan fx omfatte følgende:

  • At informere og vejlede om normerne for ansvarlig forskningspraksis
  • At bidrage til, at normerne for god videnskabelig praksis løbende diskuteres i fakultetets faglige miljøer
  • At rådgive enkeltpersoner i forbindelse med deres konkrete mistanker om overtrædelser af god videnskabelig praksis og mulighederne for at påtale sådanne overtrædelser samt konsekvenserne heraf
  • At reagere på konkrete mistanker om overtrædelser af god videnskabelig praksis

I dette interview fortæller professor Jørn Dybkjær Hounsgaard om opgaverne som named person på Københavns Universitet (SUND):

Ved Københavns Universitet er der udpeget 1-2 named persons ved hvert fakultet. Deres nærmere kompetence og virke er fastlagt i fakultetsspecifikke regler. Der kan blandt andet henvises til følgende ordninger:

Ved Aarhus Universitet er ordningen reguleret i Aarhus Universitets regelsæt til håndtering af videnskabelig uredelig og tvivlsom forskningspraksis ved Aarhus Universitet (2017).

Aarhus Universitets Regelsæt til sikring af videnskabelig integritet og ansvarlig forskningspraksis ved Aarhus Universitet (2015). Det fremgår blandt andet heraf, at rådgiverne har følgende opgaver (jf. § 11):

  1. At stå til rådighed for uafhængig og fortrolig rådgivning af alle personer med tilknytning til Aarhus
    Universitet, herunder også forskergrupper, der har spørgsmål til gældende retningslinjer for ansvarlig
    forskningspraksis, eller er i tvivl, om standarder og retningslinjer for ansvarlig praksis overholdes.
  2. At holde sig orienteret om gældende standarder og retningslinjer for forskningsintegritet og ansvarlig
    forskningspraksis og medvirke til at sikre, at ansvarlig forskningspraksis etableres og vedligeholdes på højt
    internationalt niveau.
  3. At bidrage til undervisningen i forskningsintegritet og ansvarlig forskningspraksis.
  4. At rapportere i anonymiseret form om arten af henvendelser en gang om året til Udvalget for Ansvarlig
    Forskningspraksis.

Rådgiverne ved Aarhus Universitet er i deres funktion uafhængige af universitetets ledelse, men har i visse tilfælde pligt til at foretage indberetning af egen drift, jf. nærmere regelsættets § 12.

Ordningen med særlige rådgivere giver anledning til en række juridiske overvejelser, herunder om fortrolighed, aktindsigt, notatpligt og lov om behandling af personoplysninger. Dette er navnlig relevant, hvis den særligt udpegede person skal kunne træffe afgørelse i konkrete sager, eller hvis den særligt udpegede person i øvrigt skal foretage sagsbehandlingsskridt, som kan føre til, at der træffes sådanne afgørelser. Herom kan bl.a. henvises til Københavns Universitets UGVP-betænkning.

Whistleblowers

Det kan få store konsekvenser at anmelde andre for overtrædelser af god videnskabelig praksis – også for anmelderen. Det har derfor gennem tiden været overvejet at indføre en whistleblower-ordning, dvs. en ordning hvor man anonymt kan anmelde mistanker om overtrædelser af god videnskabelig praksis. En sådan ordning giver imidlertid anledning til væsentlige juridiske betænkeligheder, som der bl.a. er redegjort for i den omtalte UGVP-betænkning. Se også UVVU’tain’t Årsberetning (2000), s. 19 ff.

På UBVA-symposiet 2014 blev det diskuteret, om whisteblowers og named persons er vejen frem. Se her:

 

Undervisning, oplæring og supevision

I de senere år er der kommet et øget fokus på undervisning, oplæring og supervision  i god videnskabelig praksis, og Den danske kodeks for integritet i forskningen (2014) indeholder en række anbefalinger hertil. Det fremgår blandt andet heraf, at denne undervisning, oplæring og supervision bør omfatte følgende:

  1. Principper for integritet i forskning
  2. Ansvarlig forskningspraksis
  3. Videnskabelig uredelighed og brud på ansvarlig forskningspraksis, herunder procedurerne for håndtering af mistanker
  4. Relevant regulering

En grundlæggende introduktion hertil bør indgå i alle bachelor- og kandidatuddannelser, mens uddannelsesprogrammer for ph.d.-studerende og postdocs bør omfatte specifik undervisning og oplæring (herunder vejledning) i integritet i forskning. Endelig bør forskningsledere og supervisorer “modtage specifik undervisning og oplæring i integritet i forskning for at underbygge deres mentorroller som led i understøttelsen af en kultur, der er baseret på integritet i forskning”.