Indledning

Ansvarlig forskningspraksis eller god videnskabelig praksis (GVP) er en betegnelse for de normer, der gælder for udfoldelse af videnskabelig virksomhed. Disse normer udvikles løbende inden for de enkelte videnskaber. God videnskabelig praksis bruges her som paraplybetegnelse for det, der internationalt drøftes under betegnelserne “research integrity”, “scientific integrity”, “good scientific practice”, “responsible conduct of research (RPR)” og “ethics of science”.

I Danmark forventes de enkelte forskningsinstitutioner at varetage det forebyggende og løbende arbejde med at sikre overholdelsen af god videnskabelig praksis. Nogle forskningsinstitutioner har oprettet egne interne organer til varetagelsen af denne opgave, se artiklen om universiteternes værn af videnskabsetikken.

Et alvorligt brud på god videnskabelig praksis kan være udtryk for videnskabelig uredelighed, og sager herom kan efter omstændighederne behandles af Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU).

big_0007_Layer 26

Hvordan fastlægges god videnskabelig praksis?

Normerne for god videnskabelig praksis udvikles løbende inden for de enkelte videnskaber og i forskellige fora nationalt og internationalt. Der findes ikke i dag én autoritativ beskrivelse af alle normer for god videnskabelig praksis, men en række retningslinjer og anbefalinger kan findes i følgende dokumenter:

big_0028_Layer 4

Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed

En anden vigtig kilde til fastlæggelse og udvikling af normerne for god videnskabelig praksis i Danmark er de afgørelser, som træffes af Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) i sager om påstået videnskabelig uredelighed. UVVU’s afgørelser kan læses på UVVU’s hjemmeside.

UVVU udgav i 2009 de ovennævnte Vejledninger i God Videnskabelig Praksis med særlig fokus på sundhedsvidenskab, naturvidenskab og teknisk videnskab, der indeholder

  • Vejledning til udformning af forsøgsprotokoller og forsøgsrapporter, datadokumentation og opbevaring af data inden for sundhedsvidenskabelig basalforskning
  • Vejledning til udformning af forsøgsprotokoller, datadokumentation og bevaring af data indenfor klinisk og klinisk/epidemiologisk forskning
  • Vejledning til indgåelse af aftaler ved påbegyndelse af forskningsprojekter
  • Vejledning vedrørende ret og pligt til opbevaring og brug af videnskabelige data
  • Vejledning omkring publiceringsforhold
  • Vejledning om forskning i de matematiske fag – herunder statistik
  • Persondataloven og videnskabelige projekter

Som anført ovenfor betegnes disse vejledninger nu som et “historisk dokument” på UVVU’s hjemmeside.

Forskningsinstitutionernes vedtagelser om god videnskabelig praksis

Det Etiske råd

Det Etiske Råd rådgiver og skaber debat om bioteknologi, der berører menneskers liv, vores natur, miljø og fødevarer. Rådet arbejder endvidere med etiske spørgsmål, der knytter sig til sundhedsvæsenet. Det sker bl.a. i samarbejde med Den Centrale Videnskabsetiske Komité (se sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter).

Se

Særlig lovregulering

På nogle områder er de etiske aspekter lovreguleret. Se bl.a.

big_0000_Layer 33

Generelle værdier og hensyn

De generelle internationale vedtagelser bygger på en række centrale værdier for god videnskabelig praksis.

I Singapore Statement on Research Integrity fremhæves følgende værdier:

  • Honesty in all aspects of research
  • Accountability in the conduct of research
  • Professional courtesy and fairness in working with others
  • Good stewardship of research on behalf of others

I The European Code of Conduct for Research Integrity fremhæves følgende værdier:

  • Honesty in communication
  • Reliability in performing research
  • Objectivity
  • Impartiality and independence
  • Openness and accessibility
  • Duty of care
  • Fairness in providing references and giving credit
  • Responsibility for the scientists and researchers of the future

Den danske kodeks for integritet i forskningen fremhæver honesty, transparency og accountability som de tre bærende principper for god videnskabelig praksis.

Normerne for god videnskabelig praksis berøres også af andre værdier og hensyn. Det gælder bl.a. hensyn til forskningsfrihed og ytringsfrihed og hensyn til de personer eller det objekt, som forskningen vedrører, eller som den får betydning for.

Centrale emner

God videnskabelig praksis angår bl.a. følgende emner:

Planlægning og udførelse af forskning

Forskerne er ansvarlige for planlægning og udførelse af deres forskning, herunder at forskningen planlægges og udføres i overensstemmelse med de standarder, der gælder for det pågældende forskningsområde. Det kan fx omfatte indhentelse af fornødne tilladelser, udarbejdelse af forsøgsprotokoller, logbøger og journaler. Herom kan blandt andet henvises til Den danske kodeks for integritet i forskningen, s.8 f.

Læs mere om kravene til planlægning og udførelse af forskning i følgende artikler på Forskerportalen:

Tilvejebringelse og behandling af forskningsdata (dataadministration)

Korrekt håndtering af forskningsdata bidrager væsentligt til at sikre forskningens troværdighed og gennemsigtighed, hvilket er nærmere omtalt i Den danske kodeks for integritet i forskningen, s. 9 f.

Læs mere om kravene hertil i artiklen om administration af forskningsdata.

Publicering og formidling af forskningsresultater

I den danske kodeks for integritet i forskningen (s. 10 f.) anføres følgende normer for forskningspublicering:

i. Forskningsresultater bør publiceres på en ærlig, gennemsigtig og præcis måde.
ii. Publicering af de samme resultater i mere end én publikation må kun forekomme under særlige, tydeligt forklarede og fuldt oplyste omstændigheder.
iii. Hvis primært materiale, data, fortolkninger eller resultater genanvendes, bør der gøres tydeligt rede for dette.
iv. Hvis adgang til og analyse af alle data er underlagt begrænsninger, bør dette oplyses tydeligt over for læserne af publikationen. Detaljerede oplysninger om enhver forskningssponsors rolle i relation til forskningsdesign, indsamling, analyse og fortolkning af data samt beslutninger vedr. publicering bør være angivet i manuskriptet.
v. Ved anvendelse af eget arbejde og arbejde fra andre forskere i en publikation skal der angives tilstrækkelige og præcise referencer hertil.
vi. Forskernes ret til frit at publicere deres forskning bør respekteres.

Disse pligter påhviler de involverede forskere, men forskningsinstitutionerne har også en pligt til at understøtte forskernes opfyldelse af denne pligt, jf. nærmere den danske kodeks for integritet i forskningen, side 11.

Læs mere herom i Forskerportalens artikler om

Forskningssamarbejder

Forskningssamarbejder kan give anledning til en række forskningsjuridiske og forskningsetiske problemstillinger. Læs mere herom i Forskerportalens artikler om Forskningssamarbejder.

Interessekonflikteer

Der henvises til Forskerportalens artikel om interessekonflikter.

 

Særlige krav til visse forskningsprojekter

Sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter

For at sikre at sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter gennemføres videnskabsetisk forsvarligt, har man i Danmark etableret det videnskabsetiske komitésystem. Der henvises til artiklen om juridiske grænser for forskning.

Dyreforsøg

Der gælder særlige juridiske regler om dyreforsøg. Der henvises til artiklen om juridiske grænser for forskning.

Socialt ansvarlig forskning

Læs også