Generelt

I Forskerportalens artikel om plagiat omtales de generelle juridiske og forskningsetiske krav til brug af andres arbejde. Disse generelle normer for brug af andres arbejde suppleres af nogle mere præcise juridiske regler for citater og gengivelse af kunstværker og beskrivende værker i forskningspublikationer. Disse regler omtales nærmere i denne artikel.

Citat

Ved et citat forstås en (mindre) del af noget sagt eller skrevet, der gengives ordret. Det, der citeres fra, kan være – og er ofte – beskyttet af ophavsret. Derfor er retten til at citere reguleret i lovgivningen om ophavsret.

I Danmark findes den almindelige citatregel i ophavsretslovens § 22, der er affattet således:

§ 22. Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.”

Om denne citatregel kan navnlig henvises til Morten Rosenmeiers bog “Ophavsret for begyndere – en bog til ikke-jurister” (2014), s. 115-122.

Lovgivningen om ophavsret er national, og retten til at citere er således reguleret nærmere i hvert enkelt land. Dette kan give anledning til udfordringer i forskningspublikationer, som normalt har et internationalt publikum, fordi det i så fald principielt må sikres, at citater lever op til de krav om “god citatskik”, der stilles i alle de lande, hvor den pågældende forskningspublikation udgives. Da ingen reelt kan overskue dette, har det fået mange forlag til at indføje (urimelige) bestemmelser i deres forlagsaftaler om, at det er forskernes ansvar at sikre, at alle citater er lovlige, hvilket er nærmere omtalt i Forskerportalens artikel om forlagsaftaler.

Gengivelse af kunstværker m.v.

I Danmark er det normalt ikke tilladt efter ophavsretslovens § 22 at citere “kunstværker” (herunder fotografier) og “beskrivende værker” (herunder tekniske tegninger m.v.), hvis disse værker er beskyttet af ophavsret. Her gælder i stedet ophavsretslovens § 23 og § 24, som blandt andet indeholder følgende regler:

§ 23. Offentliggjorte kunstværker og værker af beskrivende art, jf. § 1, stk. 2, må gengives i kritiske eller videnskabelige fremstillinger i tilslutning til teksten, når det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Gengivelsen må ikke ske i erhvervsøjemed.

   …

   Stk. 3. Udgivne kunstværker eller eksemplarer af kunstværker, der af ophavsmanden er overdraget til andre, må gengives i aviser, tidsskrifter, film og fjernsyn, når gengivelsen er af underordnet betydning i den pågældende sammenhæng.

§ 24. Kunstværker, der indgår i en samling, eller som udstilles eller udbydes til salg, må gengives i kataloger over samlingen. Sådanne kunstværker må endvidere gengives i meddelelser om udstilling eller salg, herunder i form af overføring til almenheden.

   Stk. 2. Kunstværker må afbildes, når de er varigt anbragt på eller ved en for almenheden tilgængelig plads eller vej. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt kunstværket er hovedmotivet og gengivelsen udnyttes erhvervsmæssigt.

   Stk. 3. Bygninger må frit afbildes.”

Disse bestemmelser er nærmere omtalt i Morten Rosenmeiers bog “Ophavsret for begyndere – en bog til ikke-jurister” (2014) på side 123-125.

Som nævnt ovenfor i afsnittet om citat er lovgivningen om ophavsret national, hvilket giver anledning til udfordringer i forskningspublikationer, som normalt har et internationalt publikum. Også når det gælder gengivelse af andres kunstværker (herunder fotografier) og andres beskrivende værker (herunder tekniske tegninger, grafer og diagrammer) i forskningspublikationer har mange forlag indføjet bestemmelser i deres forlagsaftaler om, at det er forskernes ansvar at sikre, at sådanne gengivelser er lovlige, hvilket er nærmere omtalt i Forskerportalens artikel om forlagsaftaler.