Når flere forskere og/eller forskningsenheder arbejder sammen om et forskningsprojekt, er der en række forhold, som bør overvejes nøje, og som det ofte vil være en fordel at indgå en formel aftale om ved indledningen af forskningsprojektet.  Det gælder ikke mindst, når erhvervslivet, offentlige myndigheder, organisationer og lign. deltager i samarbejdet.

Vigtige overvejelser

Nedenfor omtales en række forhold, som det normalt vil være en fordel at få skabt klarhed om i et forskningssamarbejde. På siden om aftaler om forskningssamarbejder kan du finde en række eksempler på konkrete aftaler.

Afgrænsning af projektet

  • Forskningsprojektets formål, indhold og afgræsning
  • Tidsplan for forskningsprojektet
  • Forskningsprojektets deltagere og deres ansvar

Styring og administration af projektet

Projektets økonomi og øvrige ressourcer

  • Budget for forskningsprojektet
  • Ansøgninger om (yderligere) støtte
  • Udstyr til brug for forskningsprojektet

Rettigheder til forskningsresultater og eksisterende viden

Forskningsprojektet vil tilvejebringe nye forskningsdata og forskningsresultater (ofte benævnt ”forgrundsviden”), som kan have interesse for både forskningsprojektets deltagere og andre. Det bør altid afklares på forhånd, hvilke rettigheder deltagerne får hertil.

Hvis forskningsprojektet angår opfindelser eller frembringelser, der kan patent- eller brugsmodelbeskyttes, skal dette overvejes nærmere. Se hvem ejer forskningen.

Forskningsprojektets deltagere stiller typisk deres viden til rådighed for forskningsprojektet. Det bør overvejes, hvilke rettigheder der består til denne eksisterende viden (der ofte benævnes ”baggrundsviden”).

Eksempler på rettighedsaftaler kan finde på siden om aftaler om forskningssamarbejder .

Hemmeligholdelsesaftaler (NDA’s)

En eller flere deltagere kan have en interesse i at pålægge de øvrige deltagere en pligt til at hemmeligholde forgrunds- og/eller baggrundsviden.

Den enkelte forskningsinstitution har ofte en bestemt politik for, hvilke former for fortrolighedsforpligtelser, der kan accepteres.

Beskyttelse af kilder til viden

Det er vigtigt at være opmærksom på, at man også som forsker kan blive pålagt vidnepligt om de forhold, som man forsker i. Dette kan give anledning til overvejelser i forhold til kilder, som gerne vil være anonyme, fx fordi de overtræder lovgivningen.

Herom kan der bl.a. henvises til følgende notat til Folketinget: http://www.ft.dk/samling/20081/almdel/reu/spm/813/svar/634511/700347.pdf

Publicering og formidling

  • Hvad må publiceres og formidles, af hvem og hvornår?
  • Forfatterskaber

Se herved artiklerne om publicering og om formidling og ytringsfrihed.

Konkurrencebegrænsninger

  • Skal deltagernes mulighed for at deltage i andre konkurrerende projekter begrænses eller reguleres

God videnskabelig praksis

Aftalen kan med fordel eksplicit forholde sig til, hvordan det sikres, at forskningsprojektet gennemføres i overensstemmelse med god videnskabelig praksis.

Misligholdelse og konfliktløsning

Det kan være hensigtsmæssigt at opnå enighed om, hvad der ser, hvis en eller flere deltagere ikke lever op til deres forpligtelser i forskningssamarbejdet. Det gælder også i forhold til eventuelle overtrædelser af god videnskabelig praksis og egentlig uredelighed.

Det kan være hensigtsmæssigt at fastlægge en formel procedure for håndtering af konflikter i forskningssamarbejdet. Man kan fx inddrage respekterede kolleger eller (hvis muligt) et praksisudvalg til at bistå. Retlige tvister – fx om et forhold, der hævdes at kunne påføre en deltager et erstatningsansvar – kan afgøres af domstolene, medmindre der indgås en voldgiftsaftale.

I større projekter kan det være hensigtsmæssigt også at overveje deltagernes juridiske ansvar for fejl og misligholdelse.

Se også