Indledning

Ved formidling forstås her forskeres udveksling af viden og kompetencer med det omgivende samfund, herunder ved deltagelse i den offentlige debat. Det kan bl.a. ske gennem artikler, anmeldelser, kronikker og læserbreve i aviser, bøger der formidler viden til at bredt publikum af ikke-fagfolk, deltagelse i radio- og tv-udsendelser samt undervisning til et bredt publikum af ikke-fagfolk på fx folkeuniversiteter og aftenskoler.

Forskere har i denne forbindelse en vidtgående – men dog ikke ubegrænset – ytringsfrihed, som omtales nærmere nedenfor.

Se også forskningsfrihed og akademisk frihed.

Ytringsfrihed

Ytringsfriheden er i Danmark beskyttet af Grundlovens § 77:

”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder desuden følgende bestemmelse om informations- og ytringsfrihed:

”Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage og meddele oplysninger eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser…”

En tilsvarende bestemmelse findes i artikel 11, stk. 1, i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder.

Offentlige myndigheder kan fastsætte regler for, hvem der må udtale sig på vegne af myndigheden, og hvordan dette nærmere skal ske.

Offentligt ansatte har derimod en udstrakt ytringsfrihed til at udtale sig på egne vegne fx i den offentlige debat. Denne ytringsfrihed gælder også ytringer om emner, der vedrører den offentligt ansattes arbejdsområde. Den offentligt ansatte skal sørge for, at der ikke er tvivl om, at ytringerne fremsættes på egne – og ikke den offentlige myndigheds – vegne. 

big_0021_Layer 12

Ytringsfrihedens grænser

Ytringsfriheden er ikke absolut. I Danmark er det fx strafbart at fremsætte freds- eller ærekrænkende udtalelser, ligesom det er ulovligt at videregive eller udnytte fortrolige oplysninger. Der findes regler herom bl.a. i straffeloven, forvaltningsloven og markedsføringslovens § 19, ligesom den ansatte ved aftale (fx i sin ansættelseskontrakt) kan være pålagt særlige fortrolighedsforpligtelser.

Disse grænser gælder naturligvis også for offentligt ansatte, herunder for forskere der deltager i den offentlige debat.

Der gælder desuden enkelte særlige grænser for, hvilke ytringer en offentligt ansat kan fremsætte offentligt. Som udgangspunkt må den offentligt ansatte bl.a. ikke ytre sig i en urimeligt grov form eller fremsætte åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for sit eget arbejdsområde, og centralt placerede medarbejdere tæt på beslutningsprocessen er undergivet visse begrænsninger i adgangen til at ytre sig om forhold, der vedrører deres eget arbejdsområde.

Der kan navnlig henvises til

big_0004_Layer 29

Forskeres ytringsfrihed

Offentligt ansatte forskere har samme udstrakte ytringsfrihed til at ytre sig på egne vegne som andre offentligt ansatte (omtalt ovenfor).

Grænserne for forskeres ytringsfrihed er for nylig blevet prøvet i to sager ved de danske domstole. Den 3. juni 2015 afsagde Højesteret dom i en injuriesag, som Jørgen Dragsdahl havde anlagt mod historiken Bent Jensen (dommen kan læses her). Den 21. juni 2016 afsagde Københavns byret dom i en injuriesag anlagt mod Politikens daværende chefredaktør Bo Lidegaard. Disse domme og de relevante regler  er behandlet af professor Jørn Vestergaard i en artikel, som Forskerportalen.dk har fået tilladelse til at bringe her:

Det følger desuden af universitetslovens § 2, stk. 3, at universiteterne skal tilskynde forskere til at deltage i den offentlige debat. Denne bestemmelse sætter i sig selv grænser for universiteternes muligheder for gennem ledelsesretten at blande sig i forskernes ytringer.

Når en forsker udtaler sig inden for sit eget fagområde, kan reglerne om god videnskabelig praksis og videnskabelig uredelighed være relevante.

Nogle forskningsinstitutioner har fastsat regler for forskeres deltagelse i den offentlige debat. Som eksempel herpå kan henvises til Københavns Universitets Regler om brug af KU’s navn og logo m.m. Disse regler begrænser bl.a. forskeres adgang til i den offentlige debat at henvise til deres arbejdssted (Københavns Universitet), hvis debatten vedrører emner, som ligger ”helt uden for den pågældendes ansættelsesområde”.

Ingen ytringspligt

Forskeres ytringsfrihed indebærer ingen pligt til at ytre sig.