Generelt om forskningspublicering

Publicering af forskningsresultater indebærer, at forskningsresultaterne offentliggøres til gavn for videnskaben og samfundet i øvrigt. Publiceringen kan indebære en kvalitetssikringsproces i form af peer review, referee eller anden fagfællebedømmelse. Retten til frit at kunne publicere sin forskning er et vigtigt element i forskeres formidlings- og ytringsfrihed. Både forskere og forskningsinstitutioner bliver i høj grad målt på publicering af forskningsresultater (”publish or perish”), se nedenfor om forskningsregistrering og bibliometri.

Publicering af forskningsresultater sker navnlig i artikler i videnskabelige tidsskrifter og i monografier (bøger og afhandlinger), men kan også ske på andre måder. Publicering sker normalt på akademiske forlag, der traditionelt har udgivet videnskabelige publikationer kommercielt. I de senere år har forskellige modeller for publicering med open access og creative commons vundet frem. Som forsker er det væsentligt at være opmærksom på de aftaler, man indgår om publicering. Læs mere herom i Forskerportalens artikel om forlagsaftaler.

Publicering af forskningsresultater skal ske i henhold til god videnskabelig praksis og respektere andres ophavsret og persondataloven m.v.

Hvis forskningsresultaterne omfatter elementer, der kan patentbeskyttes (eller brugsmodelbeskyttes), skal man være opmærksom på, at denne beskyttelse forudsætter en hemmeligholdelse af opfindelsen indtil der er indleveret en patentansøgning (eller en ansøgning om beskyttelse som brugsmodel), se temaet rettigheder til forskning.

DEFF – Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbilbiotek – har udarbejdet hjemmesiden www.startpublicering.nu, som indeholder nyttig information om forskningspublicering.

big_0012_Layer 21

Publiceringsformer

Der er forskellige traditioner for publicering af forskningsresultater inden for de forskellige fagområder: Mens den videnskabelige artikel mange steder er dominerende, spiller også monografier en væsentlig rolle inden for bl.a. flere af de ”tørre” fagområder.

Nogle væsentlige publiceringsformer omfatter:

  • Doktordisputats
  • Ph.d.-afhandling
  • Videnskabelig artikel
  • Videnskabelig bog / antologi
  • Videnskabelig rapport
  • Videnskabelige anmeldelser, kommentarer og debatindlæg
  • Arbejdspapirer (working papers, preprints)
  • Konferencebidrag (artikler, posters m.v.)
  • Multimediepublikationer (podcasts, webcasts m.v.)
  • Andet (bl.a. software, udstillinger og datasæt)

Publicering sker ofte via et akademisk forlag, der traditionelt har udgivet videnskabelige publikationer kommercielt. I den forbindelse er det vigtigt, at der indgås en hensigtsmæssig forlagsaftale. I de senere år har forskellige modeller for publicering med open access vundet frem.

Fagfællebedømmelse (peer review)

big_0026_Layer 6Fagfællebedømmelse er udtryk for en bedømmelse af et videnskabeligt produkt, der foretages af fagfæller (peers eller referees). Bedømmelsen angår produktets videnskabelige kvalitet, og den anvendes især til at kvalitetssikre forskningspublikationer inden publicering. Ifølge den danske kodeks for integritet i forskningen (side 11) skal forskere foretage fagfællebedømmelse og redaktionelt arbejde på ærlig og upartisk vis.

Fagfællebedømmelsen kan være helt eller delvist anonym: Når bedømmernes identitet ikke afsløres, tales om ”blind peer review” og når bedømmerne heller ikke får oplyst forfatternes identitet tales om ”double blind peer review”.

Fagfællebedømmelse er i Danmark defineret således af Styregruppen bag den bibliometriske forskningsindikator (BFI), jf. notat fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen af 18. december 2007, der kan læses her:

Fagfællebedømmelse af et manuskript indebærer, at der udarbejdes en skriftlig vurdering, der godtgør dets videnskabelige kvalitet. Herudover stilles følgende krav til fagfællebedømmelsen:

  1. Fagfællebedømmelse sker altid før publicering.

Fagfællebedømmelse er en proces, som altid ligger forud for publicering. Det er et led i publiceringsprocessen. Dermed kan en boganmeldelse f.eks. ikke defineres som fagfællebedømmelse.

  1. Mindst én bedømmer skal være ekstern i forhold til forlaget/institutionen.

Et manuskript (det være sig til en bog eller en artikel) skal som minimum være vurderet af én ekstern bedømmer, som er ekspert inden for området. Der stilles ingen krav om, hvorvidt en ekstern bedømmer er kendt eller anonym.

  1. Bedømmere skal være forskningskyndige

En ekstern bedømmer skal som minimum have forskningskompetence på ph.d.-niveau. Der kan benyttes både nationale og internationale bedømmere, og bedømmere kan hentes fra alle miljøer, såfremt de opfylder minimumskravet.

Bedømmelsen af ph.d.-afhandlinger opfylder disse krav til fagfællebedømmelse, jf. ph.d.-bekendtgørelsens § 16. Bedømmelsen af doktordisputatser vil også normalt i praksis opfylde disse betingelser, men efter doktorgradsbekendtgørelsen er der ikke noget formelt krav om, at mindst én bedømmer skal være ekstern i forhold til institutionen, jf. doktorgradsbekendtgørelsens § 8.

De videnskabelige tidsskrifter og forlag, der anvender fagfællebedømmelse, har normalt fastsat nærmere regler herom.

Der kan desuden bl.a. henvises til

Forskningsregistrering

Den Danske Forskningsdatabase (http://www.forskningsdatabasen.dk/) har til formål at give én central og let adgang til dansk forskning. Den bygger på de systemer til forskningsregistrering, der anvendes på de enkelte forskningsinstitutioner. Næsten alle danske universiteter og en række andre forskningsinstitutioner anvender systemet ”PURE” til forskningsregistrering, jf. http://www.atira.dk/da/pure.

Forskningsregistreringen er en forudsætning for beregningen af den del af universiteternes basismidler, der afhænger af den bibliometriske forskningsindikator (BFI).

Den bibliometriske forskningsindikator

big_0025_Layer 7Fra 2012 fordeles 25 % af universiteternes basismidler efter den bibliometriske forskningsindikator (BFI), der har til formål at afspejle danske universiteters forskningsaktivitet. BFI måler antallet af publikationer på en måde, som søger at belønne de mest anerkendte publiceringskanaler inden for de enkelte fag, og som samtidig tilgodeser de forskellige publiceringstraditioner, som eksisterer på de forskellige fagområder.

Læs mere om den bibliometriske forskningsindikator på https://bfi.fi.dk og på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.

Se desuden BFI-sekretariatets Retningslinjer for forskningsregistrering til den bibliometriske forskningsindikator version 1.0 af 26. januar 2017.

Den bibliometriske forskningsindikator har været udsat for kritik og blev evalueret i 2012. Se Gunnar Sivertsen og Jesper Schneider, ”Evaluering av den bibliometriske forskningsindikator”, Rapport 17/12 fra Nordisk institutt for studier av innovasjon, forskning og utdanning (NIVU), der er tilgængelig her.

ORCID / ResearcherID

Forskere kan få et unikt ID, som kan bidrage til at sikre en korrekt identifikation af forskere og deres publikationer. Dette kan især være væsentligt, hvis en forsker skifter navn. Læs mere herom på www.orcid.org og www.researcherid.com.

Pligt til publicering?

Danish Code of Conduct for Research Integrity (2014) indeholder ingen omtale af en generel pligt til at publicere forskningsresultater.

Inden for visse fagområder kan der formentlig efter omstændighederne bestå en forpligtelse til at publicere forskningsresultater, også (eller navnlig) hvor de ikke lever op til forudgående forventninger eller ønsker (negative fund). Herom kan bl.a. henvises til

Dobbeltpublicering og salami-publicering

Se artiklen herom.

Brug af andres materiale

Forskning bygger på eksisterende viden, og det er derfor helt naturligt, at videnskabelige publikationer bygger på andres materiale – fx andres publikationer, konferencepræsentationer, ideer og lign. Der gælder regler for brug andres materiale, som det er helt afgørende at kende som forsker.

Se Forskerportalens artikler om

Publiceringshindringer

Fortrolighedsforpligtelser

Ved publicering af forskningsresultater må eventuelle fortrolighedsforpligtelser respekteres. Disse kan følge af lovgivningen, fx markedsføringslovens § 19 om beskyttelsen af erhvervshemmeligheder, eller følge af indgåede aftaler, fx hemmeligholdelsesaftaler der indgås som led i forskningssamarbejder.

Se også forskningsfrihed.

Præmatur publikation

I nogle tilfælde kan forudgående offentliggørelse af forskningsresultaterne i massemedier og lign. være til hinder for publicering. Se UVVU’s Vejledning om publiceringsforhold (2009), s. 41.

Patent- eller brugsmodelbeskyttelse

Hvis forskningsresultaterne omfatter elementer, der kan patentbeskyttes (eller brugsmodelbeskyttes), skal man være opmærksom på, at denne beskyttelse forudsætter en hemmeligholdelse af opfindelsen indtil der er indleveret en patentansøgning (eller en ansøgning om beskyttelse som brugsmodel), se juridisk beskyttelse af forskningsresultater.

Persondataloven

Hvis publiceringen involverer behandling af persondata skal reglerne i persondataloven iagttages, se forskning, der omfatter personoplysninger.