Generelt

Forskningsdata – forstået som det materiale (i bred forstand), som ligger til grund for forskningen – giver anledning til mange juridiske og forskningsetiske spørgsmål og problemstillinger. Nogle af disse spørgsmål er omtalt i andre artikler her på Forskerportalen:

Et mere grundlæggende spørgsmål er, hvilke krav der kan stilles til administration af forskningsdata, når det gælder indsamling og/eller tilvejebringelse af data, opbevaring og behandling af data som led i den aktuelle forskning, samt efterfølgende håndtering af data (sletning/destruktion eller fortsat opbevaring). Disse spørgsmål har afgørende betydning for at sikre forskningens integritet og udgør herved et væsentligt element i god videnskabelig praksis.

I de senere år er der kommet øget fokus på disse spørgsmål både i Danmark og internationalt. I februar 2014 nedsatte Rektorkollegiet, Danish e-Infrastructure 5 Must-Own Items of Lingerie – sexy outfit ideas Cooperation (DeIC) og Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) en “Styregruppen for national data management”, som fik til opgave at udarbejde en national strategi for håndtering af forskningsdata. Denne strategi blev offentliggjort den 30. januar 2015, se National strategi for forskningsdata management 2015-2018.

Der er desuden etableret et Nationalt forum for forskningsdata management. Dette forum har til formål “at fremme fag- og forskernære initiativer indenfor forskningsdatamanagement i universitetsregi, og koble dem i et nationalt og internationalt samarbejde med fokus på:

  • Tværgående videndeling
  • Tværgående projekter, hvor disse kan lette og kvalificere arbejdet
  • Tværgående infrastrukturer, hvor de efterspørges og kan etableres bæredygtigt”

Nærmere information om de forskellige initiativer og den internationale udvikling findes på DeIC’s hjemmeside.

Politik for opbevaring af forskningsdata

Ifølge den danske kodeks for integritet i forskningen (2014) bør forskningsinstitutionerne have en politik for opbevaring af forskningsdata.

Københavns Universitet har den 1. juli 2014 fastsat en (meget overordnet) “politik for forskningsdata”. Det fremgår blandt andet heraf, at det er den enkelte forskers ansvar at opbevare forskningsdata, som danner grundlag for den pågældendes forskning, og at opbevaringsperioden for forskningsdata er minimum 5 år, medmindre andet følger af lovgivningen.

Aarhus Universitet har fastsat regler om dataadministration i retningslinjerne Ansvarlig forskningspraksis ved Aarhus Universitet (2015). Heraf fremgår blandt andet følgende:

“Ansvarsbevidst indsamling, håndtering og opbevaring af forskningsdata er inden for alle fagområder med til at sikre transparent og troværdig forskning.

For forskning udført på Aarhus Universitet :

  • Skal alt primært materiale og afledte data fra forskning, der foregår ved Aarhus Universitet, i udgangspunktet opbevares på Aarhus Universitet, der stiller servere, arkiver og lignende til rådighed.
  • Skal alle forsøgsprotokoller, planer og strategier for forsøg/undersøgelse, noter, laboratoriebøger, data og primært materiale opbevares i 5 år efter afslutning medmindre dette er i konflikt med anden lovgivning eller fagstandard, og der skal være åben adgang til materialet, medmindre dette er i konflikt med anden regulering.
  • Tilhører alt primært forskningsmateriale og afledte data fra forskning, der foregår på Aarhus Universitet, primært Aarhus Universitet og kan kun fjernes eller udnyttes uden for Aarhus Universitet efter skriftlig aftale med institutleder.
  • Skal forskningsdata og andet primært forskningsmateriale fra Aarhus Universitet bortskaffes på en betryggende og sikker måde under iagttagelse af eventuelle etiske overvejelser.

Det er Aarhus Universitets ansvar, at der på alle fagområder er forskrifter for opbevaring og håndtering af data.”

Rettigheder til forskningsdata

Mange steder oplever man et behov for at forsyne de ovennævnte politikker om opbevaring af forskningsdata med regler om, hvem der har juridiske rettigheder til primært materiale og/eller forskningsdata. På den måde kan man bl.a. foregribe de problemer, der kan opstå i forskningssamarbejder, herunder når forskere forlader forskningsprojekter før tid. Det kan her bl.a. være relevant at få afklaret, i hvilket omfang de forskellige forskere i projekterne må få en kopi af de primære materialer og data, der er indsamlet, og i hvilket omfang de må arbejde videre med dem.

I visse data management-politikker forsøger man sig med formuleringer såsom at ”alle former for forskningsdata er universitetets ejendom” o.l. Den slags formuleringer er imidlertid uhensigtsmæssige efter UBVAs opfattelse. Sagen er nemlig, at rettigheder til forskningsdata er meget komplicerede at håndtere juridisk. Og de rettigheder, der evt. kan komme i spil, følger af forskellige juridiske regelsæt med forskellige retsvirkninger.

UBVA har udarbejdet anbefalinger om, hvordan data management-politikker skal regulere rettigheder til primært materiale og forskningsdata. Anbefalingerne slutter med et konkret forslag til bestemmelser, som kan indføjes i politikkerne.

Se anbefalingerne her (dansk version) og her (engelsk version).

Offentlig adgang til forskningsdata (open access, open data, open science m.v.)

Ifølge den danske kodeks for integritet i forskningen (2014) bør danske institutioner give adgang til opbevaret primært materiale og data, undtagen “når dette strider mod kontraktlige og/eller juridiske forpligtelser eller gældende bestemmelser, f.eks. om etik, fortrolighed eller beskyttelse af personlige oplysninger eller intellektuelle ejendomsrettigheder”. Disse undtagelser viser, at der er tale om et ganske komplekst område.

I dag er der ofte ikke offentlig adgang til forskningsdata, også selv om der er tale om offentligt finansieret forskning. Det skyldes mange forhold, herunder juridiske regler og modsatrettede interesser (herunder manglende incitamenter til offentliggørelse af forskningsdata) i forskersamfundet. Læs mere om emnet på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside om Open Access til Data og i National strategi for forskningsdata management 2015-2018. Se desuden Guidelines on Open Access to Scientific Publications and Research Data in Horizon 2020 og Open Research Data Pilot.

EU-Kommissionens Digital Single Market (DSM) strategy indeholder flere elementer, der søger at understøtte open data / open science, herunder gennem et European free flow of data initiative. Se hertil blandt andet Data Ownership and Access to Data – Position Statement of the Max Planck Institute for Innovation and Competition of 16 August 2016 on the Current European Debate.

Aflevering af forskningsdata til Rigsarkivet

Rigsarkivet tager i visse tilfælde imod forskningsdata fra både private og offentlige forskningsprojekter. Der arbejdes for tiden på at revidere reglerne herom, og der henvises derfor til Rigsarkivets hjemmeside.