Denne artikel er baseret på et notat, som UBVA har udarbejdet på baggrund af diskussioner på en workshop om emnet, som blev afholdt på Det Kgl. Bibliotek i Aarhus den 27. februar 2017. Notatet er offentliggjort som en del af et større notat på DEIC’tain’t hjemmeside.

Generelt

I dette notat omfatter begrebet ”forskningsdata” både primært materiale og data, således som disse begreber er defineret i Den danske kodeks for integritet i forskningen (2014):

  • Primært materiale er ethvert materiale (f.eks. biologisk materiale, noter, interviews, tekster og litteratur, digitale rådata, registreringer, osv.), der udgør grundlaget for forskningen.
  • Data er detaljerede optegnelser over det primære materiale, som udgør grundlaget foruden analyse, der fører til resultaterne.

Eksempler på forskningsdata, jf. denne kilde:

  • Text or Word documents, spreadsheets
  • Laboratory notebooks, field notebooks, diaries
  • Questionnaires, test responses, transcripts, codebooks
  • Audiotapes, videotapes, photographs, films
  • Slides, artifacts, specimens, samples
  • Collection of digital objects acquired and generated during the process of research
  • Data files
  • Database contents including video, audio, text, images
  • Models, algorithms, scripts
  • Contents of an application such as input, output, log files for analysis software, simulation software, schemas
  • Methodologies and workflows
  • Standard operating procedures and protocols

Med adgang til forskningsdata menes en ret til at få adgang til fysisk materiale (fx en kildesamling eller en biobank) eller til at kunne tilgå digitalt lagret materiale. Adgangen kan være varig, fx hvor man får en kopi af forskningsdata, eller midlertidig, hvor man alene får en tidsbegrænset læseadgang.

En råderet over forskningsdata kan bestå i en positiv ret til at udnytte forskningsdata og/eller i en negativ ret til at forbyde andre at råde over forskningsdata. Den positive og negative rådighedsret behøver ikke at følges ad. Råderetten kan desuden være generel eller begrænset, herunder tidsmæssigt.

Relevante hensyn

Spørgsmålet om adgang til og råderet over data aktualiserer en række interesser og hensyn. For de involverede forskere gælder det bl.a. hensyn til forskningsfrihed (herunder publiceringsfrihed) og forskningsintegritet, forskernes interesser i f. t. forskning, undervisning og formidling, samt forskernes interesse i at opfylde forpligtelser over for fonde og samarbejdspartnere. Ifølge Den danske kodeks for integritet i forskningen (2014) bør forskerne ikke indgå aftaler (f.eks. med sponsorer eller andre), der begrænser deres adgang til deres egne data og muligheden for at analysere og udgive disse data uafhængigt, medmindre sådanne adgangsbegrænsninger er berettigede i kraft af de specifikke omstændigheder.

De involverede forskningsinstitutioner skal værne forskningsfriheden og videnskabsetikken, og ifølge Den danske kodeks for integritet i forskningen (2014) bør institutionerne have en politik for opbevaring af primært materiale og data, som omfatter oplysninger om bl.a. ansvar for og adgang til primært materiale og data, samt dataopbevaring, -adgang og -ejerskab, når forskere forlader institutionen. Institutionerne har selvsagt også en interesse i, at opfylde påtagne forpligtelser over for fonde og samarbejdspartnere.

Der kan også være hensyn at tage til andre institutionelle samarbejdspartnere som fx myndigheder, erhvervsvirksomheder, fonde m.v. Det kan navnlig dreje sig om beskyttelse af erhvervshemmeligheder, generelle erhvervsmæssige og strategiske interesser og lign.

Retlig regulering

En række forskellige retsregler regulerer spørgsmålet om adgang til og råderet over forskningsdata. Det drejer sig navnlig om følgende:[2]

  • Ophavsret, patentret, brugsmodelret og designret (IPR)
  • Almindelig ejendomsret
  • Erhvervshemmelighedsbeskyttelse
  • Persondataret
  • Aftaler om adgang til og råderet over forskningsdata

Den retlige regulering giver ofte ikke klare juridiske svar på spørgsmål om adgang til og råderet over forskningsdata. Reguleringen kan desuden føre til uhensigtsmæssige resultater.

Det er blandt andet vigtigt at være opmærksom på, at de nævnte regler har forskellige retsvirkninger. Ejendomsretten til fysiske ting betyder, at ejeren i vidt omfang har et juridisk krav på adgang til de ejede ting. Derimod betyder beskyttelsen efter ophavs-, patent- og designretten kun, at rettighedshaverne kan forbyde kopiering mv., men giver dem ikke noget krav på selv at få adgang til det beskyttede stof. Og de rettigheder, man kan aftale sig til, har kun de retsvirkninger, der fremgår af aftalerne. Det vil sige, det bør udtrykkeligt stå i dem, hvad der sker, hvis parterne ikke overholder dem.

Dette kan illustreres på følgende måde:

 

 

 

Har rettighedshaveren…

 

IPR-beskyttet forskningsdata Forskningsdata, omfattet af almindelig ejendomsret Forskningsdata, der ikke er beskyttet af IPR, ejendomsret og  aftalt retsbeskyttelse Aftaler om adgang til og råderet over forskningsdata
… positiv adgang til forskningsdata?

 

Nej Ja Nej Ja
… ret til at tage en kopi af forskningsdata?

 

Nej Nej Nej Ja
… ret til at forhindre viderebearbejdelse?

 

Ja Nej Nej Ja
… krav på hemmeligholdelse?

 

I visse tilfælde Nej Efter omstændighederne ifølge anden lovgivning

 

Ja
… ret til selv at foretage kommerciel viderebearbejdelse?

 

Nej Nej Nej Ja

 

Aftaler om adgang til og råderet over forskningsdata

Som det fremgår, vil en optimal regulering af spørgsmålet om adgang til og råderet over forskningsdata typisk ikke følge af den generelle retlige regulering, men vil kræve indgåelse af aftaler. Herom henvises til artiklen om dataadministration.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *