Forskerportalen henvender sig til forskere ved danske forskningsinstitutioner. Her kan du finde information om de mange juridiske og etiske spørgsmål, som har betydning for forskning.
Forskerportalen er udviklet af Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA), som er et stående udvalg under Akademikerne, der varetager akademikernes interesser i ophavsretlige og patentretlige spørgsmål.
I videoen nedenfor kan du få en smagsprøve på nogle af de mange svar, du kan finde i Forskerportalen.
Nogle gange er der faktisk grund til at lave dobbeltarbejde som forsker. Man skal passe meget på med at tage andres litteraturhenvisninger - ellers kan man blive rodet ind i frygtlige plagiatsager.
-
Undgå at rode dig ud i uhensigtsmæssige plagiatsager ved at gå på opdagelse i portalen. Sidder du bagefter inde med et spørgsmål, du ikke har fået besvaret, så er du velkommen til at kontakte os.